Kildehenvisning

De fleste større skriftlige opgaver bygger på inspiration og indflydelse fra andre. Man skal derfor henvise til ens kilder og kreditere ophavspersonen.

Her på siden giver vi dig en hurtig introduktion til korrekt kildehenvisning.

Hvad er formålet?

  • at dokumentere hvad der er egen tankevirksomhed eller andres
  • at læseren kan genfinde og identificere kilderne

Hvornår skal man henvise?

  • Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår man selv tænker ”store tanker” og hvornår man baserer tankevirksomheden på andres arbejde. En tommelfingerregel kan være, at almen viden (pensum for eksempel) skal man ikke henvise til

Hvordan henviser man?

En kildehenvisning (det kaldes også en reference) består af to dele:

  • kildehenvisningen i teksten i selve opgaven
  • den samlede referenceliste til sidst i opgaven

Det kalder man tilsammen opgavens kildeapparat.

Hvilke krav er der?

For at opfylde formålene med referencerne er der en række krav til udformningen:

  • der skal være tilstrækkeligt med (bibliografiske) oplysninger til at kunne genfinde materialet
  • henvisningerne skal være overskuelige og til at forstå
  • udformningen skal være konsekvent udarbejdet

Bruger man standarder?

For at sikre, at alle oplysninger kommer med og at udformningen er konsekvent anvender man standarder.

Der findes forskellige officielle standarder. Især APA-standarden er en udbredt akademisk standard.
Se mere om standarder her

 

Til toppen

 

Siden er redigeret 23.05.2012 
Hjælp til kildehenvisning:

Gratis programmer til kildehåndtering