Låneregler

Hvem kan låne?

Bibliotekets afdelinger betjener studerende, ansatte og kursister ved UC Syddanmark.

Har du en faglig eller professionel interesse i de emneområder biblioteket dækker,har du mulighed for at låne i afdelingerne i Haderslev og Esbjerg.

Det er gratis at benytte biblioteket.

Hvad skal du bruge som lånerkort?

Dit studiekort eller dit sundhedskort fungerer som lånerkort. Dit CPR-nummer er din adgangskode til din lånerstatus.

Hvor længe kan du låne?

Udlånstiden er normalt 30 dage på alle materialer.

På materialer fra skolebogssamlingerne i Haderslev og Esbjerg er der kun 3 dages udlån.

Reservation af bøger der er hjemme?
I bibliotekets base kan du godt reservere et materiale der er hjemme på hylden.

Men reservationen bliver først udløst, når bibliotekets personale har hentet materialet på hylden. Det sker løbende i en fast procedure.

Kan du forlænge dine lån?

Du kan forny dine lån op til seks gange, hvis materialet ikke er reserveret.

Det gør du via "Lånerstatus" i bibliotekets base.

Hvis du afleverer for sent?

Hvis du afleverer for sent, skal du betale en bøde (gebyr). Du kan se mere om fristerne og gebyrernes størrelse i den vedhæftede Pdf-fil.

Kan du betale gebyrer via Netbank?

  • Du kan indbetale gebyrer og regninger via giro
  • Husk at skrive dit navn + hold- eller studienummer
  • Du skal bruge kontonumrene:

Kortart: +01
Kontonummer: +60053774

Kan du blive sortlistet?

Hvis du skylder biblioteket 200 kroner og derover, kan du ikke låne før du har betalt.

Hvis du beskadiger et materiale?

Beskadiger eller mister du et af bibliotekets materialer, må du erstatte det. Du skal betale materialets pris + et gebyr.

To top

Siden er redigeret 10.05.2012 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til bibliotekets låneregler, er du velkommen til at kontakte os.