Elitesport og uddannelse

Drømmer du om at komme først over målstregen - uden at sakke bagud i kampen om en god uddannelse?

En dag er sportskarrieren forbi, og en ny fase i livet begynder. Du kan give dig selv de bedste kort på hånden ved at tage en videregående uddannelse, mens du løber, cykler, svømmer eller dribler mod toppen.

Konkurrencedygtige uddannelser

University College Syddanmark er eksperter i at tilrettelægge fleksible uddannelsesforløb for elitesportsudøvere. Det har vi allerede gjort for mange af dine kolleger.

Vi tilbyder 13 forskellige uddannelser inden for områderne pædagogik, sundhed, samfundsfag og kommunikation - du kan se dem alle i venstremenuen her på siden.

Vi kender din situation

Vores to konsulenter, Anders Dahl-Nielsen og Lene Terp, er begge tidligere elitesportsudøvere. De kender betingelserne og står klar til at finde den model, der tillader dig at tage en uddannelse - uden at tage farten af din sportskarriere.

Ring eller skriv til dem, hvis du vil høre mere om mulighederne.

En tophåndboldspiller fortæller

Dennis Mathiasen i aktion på håndboldbanen. Foto: Niels Husted

Jeg har længe tænkt på at tage en uddannelse, for håndboldkarrieren varer jo ikke evigt. 

I august begyndte jeg defor på meritlæreruddannelsen på UC Syddanmark, hvor jeg kan bruge det, jeg kan. 

Jeg har for eksempel idræt som hovedfag, så min erfaring fra min sport er en stor styrke.

En ny verden

Nu har jeg spillet håndbold på eliteplan i ti år, så det er en helt ny verden at være på skolebænken igen.

Det fungerer dog rigtigt godt for mig med at få tid til både uddannelse og træning. Jeg er glad for, at jeg er kommet i gang, selvom det var svært at springe ud i. 

Det er fedt at prøve sig selv af og gøre det, man brænder for!

Dennis Mathiasen, meritlærerstuderende og håndboldspiller i Ribe-Esbjerg HH

Siden er redigeret 13.03.2013 af Niels Rysz
Klik for tid og stedåbent hus
Søg ind nuoptagelse.dk

Kontakt

Anders Dahl Nielsen

Konsulent & lektor, University College Syddanmark, Esbjerg, telefon 2127 0461

Lene Terp

Konsulent & lektor, University College Syddanmark, Haderslev, telefon 7266 5262

eller på mail: