Adgangskrav
Du kan søge ind på ergoterapeutuddannelsen gennem to kvoter. Hvilken kvote du skal søge, afhænger af din baggrund.
Der optages 65% på kvote 1 og 35% på kvote 2.
Kvote 1
Du skal have en af følgende uddannelser:
- stx - studentereksamen
- hf - højere forberedelseseksamen
- hhx - højere handelseksamen
- htx - højere teknisk eksamen
- gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Kvote 2
Du skal have en af følgende uddannelser:
- en gymnasial uddannelse med et gennemsnit, der ikke rækker til optagelse via kvote 1
- fire gymnasiale enkeltfag: Dansk A, engelsk B og enten bioteknologi A , biologi B, fysik B, kemi B eller matematik B og enten samfundsfag C eller psykologi C og 9 måneders erhvervserfaring
- social- og sundhedsassistentuddannelsen med fagene dansk C og naturfag C samt engelsk C
- godkendt udenlandsk eksamen
- kvalifikationer, der efter en individuel kompetencevurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Hvis du har andre uddannelser og joberfaringer end en gymnasial eksamen, har du mulighed for at få en individuel kompetencevurdering. Kontakt os, hvis du gerne vil have en vurdering af, om en individuel kompetencevurdering kan give dig adgang til studiet. Læs mere om individuel kompetencevurdering her.
Udvælgelseskriterier i kvote 2
I kvote 2 foretager vi en individuel vurdering af ansøgerne, hvor vi lægger vægt på kvalifikationer (maks. 12 måneders aktiviteter):
- relevant erhvervserfaring
- udlandsophold
- højskoleophold
- fritidsaktiviteter
- frivilligt arbejde
- andet
Danskkundskaber for udlændinge
Ifølge Bekendtgørelse nr. 214 af 21. februar 2012 om Adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser § 8 stiller vi krav om, at du inden studiestarten skal bestå ”Studieprøven i dansk” eller kunne dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk.
Kravet stiller vi til udlændinge med et udenlandsk adgangsgrundlag. Undtagelse:
- Nordiske ansøgere, hvor dansk, svensk eller norsk er en del af den gymnasiale eksamen
Er du i tvivl, så kontakt uddannelseskontoret og få afklaret, om du skal bestå studieprøven eller lignende inden studiestarten.

