Jeg var i praktik hos mediebureauet "Carat" i deres digital-afdeling, i København. Mine arbejdsopgaver bestod hovedsagligt af digitale markedsføringsopgaver, hvor jeg bl.a. hjalp de Digitale Campaign Managers med at sætte online kampagner op fra bunden.
Kort sagt går et mediebureaus arbejde ud på at hjælpe en virksomhed (fx Telia, Stofa, Danske Spil) med at formidle deres budskab til kunderne.
Jeg fandt min praktikplads pga. min interesse i mediebureauers arbejde. Mit fokus i skolen har primært været på marketing frem for kommunikation, og derfor det var oplagt at søge ind på et mediebureau.
Praktikforløbet har givet mig en masse viden om markedsføringsbranchen - og bekræftet mig i, at det er her, jeg vil tilbringe mit arbejdsliv.

