Arbejds- og undervisningsformer
Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i enten stamhold på ca. 20 studerende eller studieretningshold hvor størrelsen er afhængig af hvad de studerende vælger.
Den teoretiske undervisning veksler mellem holdundervisning, oplæg, gruppearbejder, øvelser i laboratoriet og arbejde i studiegrupper. Igennem uddannelsen stiger kravet til den studerende med mere selvstudie og medansvar for eget uddannelsesforløb.
På basisdelen er uddannelsen inddelt i seks moduler, der hvert strækker sig over cirka 10 uger.
Du udvikler dig
Som studerende på ernæring og sundhed skal du blandt andet kaste dig over projekter, følge klasseundervisning og studere selvstændigt. Undervisningsformen varierer, og arbejdsformerne understøtter din læreproces, din personlige og faglige udvikling samt forståelsen for faget og arbejdet.
Organiseringen af undervisningen tager udgangspunkt i de stamholdene fra basisdelen og i den studieretning, den studerende har valgt. I løbet af studiet vil de studerende desuden arbejde i studiegrupper.
Stigende krav
Uddannelsen veksler mellem teori og praksis med stigende kompleksitet gennem forløbet. Det sker, når du kaster dig ud i virkeligheden i dit praktikforløb og i undervisningen, som også inddrager praksis.
Fra studiestart vil du komme til at arbejde frem mod professionsbachelorprojektet, som afslutter uddannelsen. Derfor vil du gennem studiet komme til at arbejde både skriftligt og med mundtlige oplæg, som forbedrer dine evner og forbereder dig.



