Optagelse

Adgangskrav

  1. Adgang via gymnasial uddannelse og bestået optagelsesprøve
  2. Adgang via relevant erhvervs- uddannelse og bestået optagelsesprøve

Vi anbefaler, at du forud for ansøgning om optagelse, enten har en uddannelse som multimediedesigner, designteknolog eller mediegrafiker - eller har grundforløb fra tekniske skoler - eller har deltaget i relevante kurser fx på højskoler med grafisk-, kommunikations- eller medielinie - eller har erhvervserfaring fra arbejde i grafisk virksomhed. Derudover skal du kunne Adobe-programmerne Illustrator, InDesign og Photoshop.

Ansøgernes evner og egnethed for at deltage i uddannelsen testes i optagelsesprøven og resultatet heraf vil indgå i den endelige vurdering af ansøgerne.

Ansøgere, som har særlige faglige kvalifikationer, men ikke har papir på dem, kan søge optagelse via en såkaldt individuel kompetencevurdering

Skolen for Visuel Kommunikation vurderer så, om disse kvalifikationer kan sidestilles med en gymnasial uddannelse eller en grafisk erhvervsuddannelse.

Kontakt os, hvis du gerne vil have en vurdering af, om en individuel kompetencevurdering kan give dig adgang til studiet.

Udenlandske ansøgere og ansøgere med udenlandske eksamenspapirer skal bestå Studieprøven i dansk senest 5. juli i ansøgningsåret eller dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
 

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på uddannelsen foregår via www.optagelse.dk i kvote 2.

Ansøgningen skal sammen med eksamensbeviser og anden relevant dokumentation være os i hænde senest den 15. marts kl. 12.00 i det år, hvor der søges optagelse.

Ansøgningsfristen gælder også for ansøgere, der først afslutter deres adgangsgivende uddannelse efter ansøgningsfristen, og for ansøgere, der skal kompetencevurderes.

Optagelse vil for alle ansøgere være betinget af, at både den adgangsgivende uddannelse (eller individuelle kompetencevurdering) og optagelsesprøven bestås.

Dokumentation for de kvalifikationer du ønsker skal indgå i vurderingen af din ansøgning uploades sammen med din ansøgning eller hurtigst muligt, dog så det er os i hænde senest den 3. juli kl. 12.00.

 

Optagelsesprøve

Alle ansøgere skal bestå en optagelsesprøve. Der afholdes optagelsesprøver på lørdage i april måned. Varighed 6 timer. Formålet med optagelsesprøven er at teste ansøgernes evner og egnethed for at deltage i uddannelsen.

Ansøgeren medbringer en portfolio (indholdet specificeres nærmere af uddannelsen). Under selve prøven arbejder ansøgeren med en testopgave, uddannelsen formulerer. Undervejs i prøveforløbet deltager ansøgeren i et personligt interview, der tager udgangspunkt i den medbragte portfolio og ansøgerens motivation for at søge uddannelsen.
 

Optagelse

Der kan optages 60 studerende årligt på baggrund af ansøgernes formelle kvalifikationer og vurdering af resultaterne af optagelsesprøven. Frem til studiestarten kan der i henhold til de gældende adgangskrav søges om optagelse på eventuelt tomme pladser.

Læse mere om optagelse på www.skolevisuel.dk.
 

Siden er redigeret 30.04.2013 af Susan Rasmussen
Klik for tid og stedåbent hus
Søg ind nuoptagelse.dk

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende optagelse på uddannelsen, kan du kontakte studiesekretær Karin Juulsgaard på +45 7322 7183 eller mail