Praktik

Vi har indgået aftaler om klinisk undervisning (praktik) af studerende fra vores uddannelse med sygehusene i Esbjerg, Kolding, Haderslev, Sønderborg, Odense, Svendborg, Holbæk og Roskilde.

Der er på alle disse sygehuse ansat uddannelsesansvarlige jordemødre med det primære formål at tilrettelægge jeres kliniske undervisning. Dem har vi et tæt samarbejde med, således at der skabes så god sammenhæng som overhovedet muligt imellem det, du lærer i teorien her på uddannelsen, og det, du lærer i klinisk praksis.

Du kan længere nede på siden klikke dig ind på de enkelte sygehuse og se, hvordan de uddannelsesansvarlige jordemødre hver især har beskrevet deres sygehus og de muligheder, det rummer som uddannelsessted.

Fordeling på de kliniske uddannelsessteder

Tre til fire ud af et hold på 25 - 28 studerende vil afvikle deres samlede uddannelse i Esbjerg. Alle andre vil skulle deltage i teoretisk undervisning på Jordemoderuddannelsen i Esbjerg, mens den kliniske undervisning vil finde sted i Esbjerg, Kolding, Haderslev/Sønderborg, Svendborg/Odense, Holbæk eller Roskilde.

Når to bynavne står beskrevet med en skråstreg imellem dem som f.eks. Haderslev/Sønderborg, så betyder det, at den kliniske undervisning foregår dels i Haderslev, dels i Sønderborg. Det er en forudsætning for optagelse på Jordemoderuddannelsen i Esbjerg, at du er indstillet på at afvikle din kliniske undervisning på et hvilket som helst af de til uddannelsen knyttede kliniske uddannelsessteder.

Fordelingen på de kliniske uddannelsessteder foretages umiddelbart efter optagelse. Du får mulighed for at lave en prioriteret liste over alle uddannelsesstederne. Med baggrund i de optagne studerendes prioriteringer fordeles hvert hold på de kliniske uddannelsespladser. Hvis fordeling ikke kan laves med baggrund i prioriteringerne alene, trækkes der lod. Der kan således ikke vises særligt hensyn over for eksempelvis studerende med børn. Se procedurer for fordeling af kliniske uddannelsespladser ved Jordemoderuddannelsen i Esbjerg her.

Siden er redigeret 04.04.2013 

Se procedurer

for fordeling af kliniske uddannelsespladser

Se aftalen

vedr. overflytning mellem de tre jordemoderuddannelser

Klinikkoordinator

Susanne Nim

Telefon: +45 7266 2802