Praktik
En vigtig del af uddannelsen
Praktikken i uddannelsen til pædagogisk assistent spiller en stor og vigtig rolle.
Hvor stor rollen er, kan du læse i dokumentet
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2012
Når du som elev er i praktik, er du aldrig længere væk fra uddannelsen end underviseren, som har ansvaret for din praktik. Underviseren vil aflægge dig et besøg på dit praktiksted. Som regel ligger dette besøg i den sidste tredjedel af din praktikperiode. Det er i den forbindelse dit ansvar som elev, at forberede dig skriftligt på besøget, at skrive en dagsorden, at indlede samtalen og sørge for, at dine personlige mål og forventninger, dine faglige mål, institutionens uddannelsesmål, kontakten til institutionens brugere, samarbejdet, praktikopgaven og dine overvejelser i forhold til den sidste del af forløbet drøftes.
I hver af de to praktikperioder, som ligger i uddannelsen, er der to gange to såkaldte indkaldsdage. Det vil sige, du er inde på din professionshøjskole, hvor du vil have mulighed for at få praktikvejledning.
Alt om praktikbesøg og indkald kan du også læse i ovennævnte link.

