Uddannelsesguiden giver et spændende bud på en socialrådgivers dag
Om jobbet
En socialrådgiver arbejder med rådgivning, myndighedsudøvelse, planlægning, koordinering og udvikling inden for det sociale område. Det kan være i statslige, kommunale og private organisationer og virksomheder.
Mange socialrådgivere er ansat i kommunerne, hvor de udfører konkret sagsbehandling inden for områder som:
- børn og unge
- voksne og familier
- integration af flygtninge og indvandrere
- aktivering
- revalidering
- pensionsforhold og handicap
Herudover kan en socialrådgiver være ansat inden for en lang række andre områder, for eksempel:
- alkohol- og stofmisbrugsområdet
- hospitalssektoren
- kriminalforsorgen
- statsamter
- boligforeninger
- fagforeninger
- ulandsorganisationer
- private virksomheder
Uddannelsen giver adgang til videreuddannelse inden for en række diplom-, master- og kandidatuddannelser.
Mere end 10.000 arbejder som socialrådgivere
Vidste du, at der er ansat mere end 10.000 socialrådgivere i alt fra kommuner til store virksomheder?
Socialrådgivere arbejder inden for næsten alle sektorer. Kommunerne er stadigvæk den største arbejdsplads, men staten, regionerne og det private erhvervsliv har også fået øjnene op for socialrådgivernes stærke kompetencer - i et sådant omfang, at mere end 10.000 arbejder som socialrådgivere lige nu.
Og der er brug for endnu flere!


