Indsatsområder og udbudspolitik


UC Syddanmarks udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) for 2011

Formålet med udbudspolitikken er at informere vores samarbejdspartnere og brugere om UC Syddanmarks strategi for afdækning af de regionale uddannelsesbehov og udliciteringspolitik.

UC Syddanmark er godkendt til følgende Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB’er):
• Pædagogisk arbejde med børn og unge (2629)
• Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap (2223)
• Arbejdet på klubområdet og i kulturhusene (2726)

AMU i UC Syddanmark har udbudsret og –pligt i Region Syddanmark.

I UC Syddanmark er AMU organiseret som en afdeling med to kontorer i tilknytning til pædagoguddannelsen i henholdsvis Esbjerg og Kolding. De to kontorer samarbejder tæt om udvikling, gennemførelse og evaluering af AMU uddannelserne og sammen med forskellige samarbejdspartnere og de netværk, vi har oparbejdet gennem årene.

Der er to aktive lokale uddannelsesudvalg (LUU) fælles mellem AMU og PAU (uddannelsen til pædagogisk assistent). De placeret i Esbjerg og Kolding. Udvalgene holder fire årlige møder og rådgiver og vejleder om uddannelsesbehov og udbud, formidler informationsmateriale og tager initiativ til informationsvirksomhed. Udvalgene har en væsentlig rolle i afdækning af uddannelsesbehov, og AMU i UC Syddanmark imødekommer efterspørgslen på området.

Andre initiativer til at imødekomme uddannelsesbehov sker gennem netværk med de forskellige målgrupper for de pædagogiske AMU-uddannelser, opsøgende virksomhed til kommuner og regionen samt til institutioner.

UC Syddanmark indgår i et netværk med andre professionshøjskolers AMU afdelinger, hvor vi mødes cirka fire gange om året til erfaringsudveksling og udvikling af nye initiativer omkring afdækning af uddannelsesbehov og uddannelsestilbud, opsøgende arbejde mv. UC Syddanmark samarbejder også med Social- og Sundhedsskoler og erhvervsskoler om konkrete initiativer for at dække efterspørgslen på AMU-uddannelser.

UC Syddanmark orienterer sig løbende i forhold til et behov for at udlicitere, så vi dækker efterspørgslen i vores geografiske dækningsområde, Region Syddanmark, og opretholder en fortsat høj kvalitet i udbud og gennemførelse af AMU uddannelser. Det samme gælder i forhold til at ansætte timelærere fra det private erhvervsliv og det offentlige arbejdsmarked.

Se aktuelle udliciteringsaftaler her.

Se udliciteringsaftaler i 2011 her.

AMU i UC Syddanmark har på baggrund af allerede indgåede aftaler en realistisk forventning om, at vores aktiviteter vil stige i 2011. Inden for målgruppen af dagplejere er der både i Esbjerg og Kolding Kommuner større uddannelsesforløb i gang for alle ansatte.  I 2012 vil der måske ikke være så omfattende uddannelsesforløb i gang for begge kommuner, men vi forventer fortsat at have en god aktivitet inden for området. Det er et område, der er præget af ændringer i organisation og varetagelse af nye opgaver for dagplejerne eller en gruppe af dagplejere. Det vil give et behov for fortsat uddannelse for at kunne varetage disse opgaver. Det handler både om ansvar for planlægning og gennemførelse af aktiviteter for større grupper af børn, herunder anvendelse af IT og multimedier, koordination i grupper af dagplejere, mellem grupper og koordination til dagplejens ledelse, samt varetagelse af opgaver som forhen lå hos dagplejepædagogen.

Generelt ser vi en interesse fra faglærte med en Pædagogisk Grunduddannelse eller færdiguddannede pædagogiske assistenter til fortsat at efteruddanne sig gennem AMU. Denne målgruppe vil også gerne tage ansvar for og gennemføre praktikvejledning af PAU-elever. Derfor udbydes AMU-uddannelsen Vejledning af PAU- og sosuelever både i Esbjerg og Kolding.

På familieplejeområdet forventer vi, at AMU-aktiviteten med det nye lovkrav om 2 dages efteruddannelse om året vil være stigende, fordi AMU-uddannelserne har et alsidigt og relevant tilbud til familieplejerne. Når den nye AMU-uddannelse Arbejdet som kommunal familieplejer kommer til, vil det også indgå i vores udbud. Dog kan vedtagelse af fuld deltagerbetaling for deltagere med en videregående uddannelse få indflydelse på omfanget af aktiviteten – det er svært for os at vurdere på nuværende tidspunkt.

AMU i UC Syddanmark ønsker i den kommende periode at få bedre fat på klubområdet. Vi er desuden i gang med at afdække behovet for undervisningsassistenter og muligheden for en kvalificering af denne målgruppe gennem AMU-uddannelser.

 

 

Siden er redigeret 18.11.2012 
Søg direkte i voresaktuelle udbud