Kurser om plejefamilier for myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter

Om kurset
Formål:

At deltagerne får overblik over at kunne navigere i det nye plejefamilielandskab, inklusiv de ny typer af kommunale plejefamilier.

At deltagerne bliver i stand til at navigere sikkert i forhold til godkendelse af
plejefamilien, herunder matchning mellem barn og familie, opfølgning samt tilsyn med
plejefamilien såvel som det personlige tilsyn med barnet og supervision, efteruddannelse og øvrig støtte til plejefamilien.

At deltagerne får praksisnære redskaber til at sikre gode overgange i en anbringelse f.eks. mellem døgninstitution og plejefamilie.


Indhold:

Kurset om plejefamilier giver først og fremmest sagsbehandlere og
familieplejekonsulenter redskaber og viden til at sikre det mest hensigtsmæssige
anbringelsesforløb - fra start til slut.

På modul 1 er vægten lagt på Barnets reform og de ændringer det medfører på området. Modul 1 indeholder socialfaglige og juridiske input ligesom FABU giver vinkler på arbejdet.

Modul 2 myndighed; skal være med til at understøtte myndighedsrollen, og være med til at skabe klarhed på og viden om hvad rollen indeholder i praksis. Kurset skal medvirke til at myndighedsrådgiveren får mulighed for at få et overblik over den retlige ramme for myndighedsudøvelsen, således at der skabes sikkerhed omkring hvilke opgaver der er indbefattet i myndighedsudøvelsen og hvilke opgaver der grænser op til og som har karakter af konsulentopgaver.

Modul 2 plejefamilier; skal være med til at understøtte familieplejekonsulentens rolle og opgaver i barnets reform på plejefamilieområdet. Kurset skal give familieplejekonsulenten den nødvendige viden om, indsigt i og færdigheder til at understøtte anbringelsesforløbet i plejefamilien. Undervisningen skal medvirke til at familieplejekonsulenten får den nødvendige faglige handlekompetence og redskaber til at kunne supervisere, og støtte plejefamilien fra start til slut i anbringelsesforløbet.


Form:

Kurset er modulopdelt i to moduler af hver en dags varighed. Det første modul er fælles for alle faggrupper. Ved tilmelding vælges enten myndighedsretning eller plejefamiliekonsulentretning..

Læs mere om kurset på www.cok.dk

Kursistmappe og undervisermappe

Siden er redigeret 10.05.2012 






















Tilmelding

www.cok.dk