Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Bliv klogere på dit studievalg

Sådan finder du din uddannelse

Få hjælp til at spore dig ind på dit valg af uddannelse. Og find ud af, om en af vores uddannelser matcher dine drømme og ønsker.

01

Spor dig ind på dit studievalg

Interesse eller studieby?

Foto af studerende

Nogle sporer sig ind på det endelige uddannelsesvalg ved kun at vælge ud fra interesse. Andre vælger først sin studieby og finder derefter ud af, hvilken uddannelse der her bedst matcher interesse og fremtidsdrømme.

Uanset om studieby eller interesse spiller den største rolle for dig, hjælper vi dig her med at komme et skridt nærmere dit uddannelsesvalg.

Hvad passer til dig?

Tag både udgangspunkt i, hvad du er god til, og hvad der interesserer dig. Og find så ud af, hvilken uddannelse der bedst matcher dét.

Overblik, struktur, kommunikation og mennesker?

Er du god til at arbejde struktureret, og kan du lide at have det store overblik? Kan du både lide tal og at være noget for andre mennesker?

Så er uddannelserne i administration, skat eller som socialrådgiver eller sundhedsadministrativ koordinator måske noget for dig.

Sundhed, bevægelse, mennesker og vejledning?

Interesserer du dig for sundhed, kost og bevægelse? Og kan du lide kommunikation og vejledning?

Så er ergoterapeutfysioterapeut eller ernæring og sundhed måske noget for dig.

Du vil komme til at hjælpe mennesker med at leve det liv, de gerne vil, ved at vejlede om sundhed, bevægelse og ernæring.

Børn, unge og voksne, udvikling, læring og pædagogik?

Er du god til mennesker, og har du lyst til at skabe en spændende og tryg hverdag for børn, unge og voksne? Og kan du lide at lære fra dig og formidle?

Som pædagog og lærer gør du en stor forskel for mennesker i forskellige livssituationer. Du følger dem og er med til udvikle dem.

Grundighed, struktur, analyse, detaljefokus?

Kan du lide at gå i detaljen, analysere og undersøge? Og er du grundig og struktureret?

Så er uddannelserne som laborant eller bioanalytiker måske noget for dig.

Laboranter sikrer, at hverdagens kemi er testet og kvalitetssikret. Bioanalytikere hjælper lægen med at stille diagnoser.

Kommunikation, kreativitet, formidling?

Er du vild med at kommunikere? Er du kreativ, og kan du lide at formidle enten i ord, lyd eller billeder?

Så er uddannelserne i medie- og sonokommunikation eller grafisk kommunikation måske noget for dig.

Omsorg, mennesker, sundhed?

Kan du lide at hjælpe mennesker, vurdere deres behov og træffe vigtige beslutninger?

Som sygeplejerske eller jordemoder kommer du til at spille en central rolle i en periode af menneskers liv, og du vil hjælpe familier og individer i både deres lykkeligste og sværeste stunder.

Du kan også blive sundhedsadministrativ koordinator og skabe sammenhængende forløb for patienter og borgere i sundhedsvæsenet.

Her kan du også hente en folder med alle UC SYDs uddannelser.

02

Find din uddannelsestype og studieform

Mandlig fysioterapeutstuderende sidder ved siden af anatomimodeller
'

Er en professionsbachelor det rigtige for dig?

For nogle er det vigtigt at tage en uddannelse, der ikke kun er teoretisk, men hvor man hurtigt får sit fag mellem hænderne. Det gør du eksempelvis med en professionsbachelor. Andre trives godt med en meget teoretisk uddannelse som eksempelvis en universitetsbachelor.

Find ud af, om en professionsbachelor er det rigtige for dig.

Foto af studerende på ernæring og sundhed

Hvilke studieformer passer til dig?

Er du til teoretiske forelæsninger i store auditorier? Eller foretrækker du et mindre hold med dialogbaseret undervisning? Det er meget forskelligt, hvordan vi lærer bedst, og i hvilket studiemiljø vi bedst skaber nye sociale relationer.

Passer vores studieformer til dig?

03

Besøg uddannelserne

Det kan være en god idé at få en smagsprøve på én eller flere uddannelser, inden du søger ind. Og nogle af de bedste til at fortælle dig om uddannelserne er netop vores studerende.

Når du besøger os til Åbent Hus eller bliver studerende for en dag, kan du snakke med både studerende, undervisere og studievejledere.

På den måde kan du blive bekræftet i, at uddannelsen er den helt rette for dig. Eller måske finder du ud af, at du skal søge helt andre veje. 

Besøgende til Åbent hus

Kom og mød os

Åbent hus 2024

Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg? Så kom til Åbent Hus, deltag i Studiepraktik, bliv studerende for en dag eller deltag i nogle af vores andre events. Så bliver du klogere på dit valg.
Bliv studerende for en dag

Prøv livet på UC SYD

Bliv studerende for en dag

Kom og prøv at være studerende på UC SYD, og følg en helt almindelig undervisningsdag.
Studerende fortæller om studie og studiemiljø

Snak med en studerende

Book en studerende og bliv klogere på dit studievalg

Spørg en studerende om alt det, du gerne vil vide om en uddannelse.

Følg med i studielivet

Instagram

På Instagram tager vores studerende dig uge for uge med ind på deres studier. Find os på Instagram her.

Facebook

På Facebook kan du se, hvad der lige nu rører sig på vores fire campusser, på vores 15 uddannelser og hos vores mange studerende. Find os på facebook her.

YouTube

På YouTube kan du bl.a. se videoerne om Mit studieliv og Mit første job som.
Find os på YouTube her.

04

I tvivl om du kan gennemføre en uddannelse?

Det er helt normalt at være usikker på, hvordan det faglige niveau på en videregående uddannelse matcher netop dine kompetencer.

For nogle er det længe siden, de har siddet på skolebænken. Andre kørte surt i pensummet i gymnasiet. Og andre igen har nogle udfordringer, der kræver lidt ekstra hjælp for at gennemføre en uddannelse.

Tre gode råd

Vælg en uddannelse, der interesserer dig

En af de store forskelle på en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelser er, at du ikke længere skal undervises i en masse generelle fag, der spænder bredt lige fra sprog og matematik til naturvidenskab og idræt.

Nu skal du kun uddanne dig i lige dét, der interesserer dig. Er du i tvivl, om du kan finde motivationen til at læse i flere år, så vælg en uddannelse, der matcher dine interesser. Og undgå alt det, du synes er kedeligt, eller som du bare ved, du ikke er stærk til.

Selvfølgelig skal du også på en videregående uddannelse igennem nogle grundlæggende teorier. Men alt handler om lige dét fag, du har valgt. Og derfor finder mange mere motivation og lyst til at læse på en videregående uddannelse.

Vælg en uddannelse med praktik

Når du vælger en uddannelse, hvor du skal i praktik, får du:

  • Et pusterum fra skolebænken og bøgerne.
  • Større mulighed for at lære gennem praktisk erfaring.
  • Lettere ved at koble teorien sammen med virkeligheden.

På en professionsbachelor skal du i praktik i løbet af din uddannelse. På nogle er det ét længere praktikophold, mens det på andre uddannelser er flere praktikforløb. Uanset så er praktikforløbene med til at give et pusterum fra skolebænken, og samtidig kobler du hurtigt teorien sammen med virkeligheden. Du er derfor ikke i tvivl om, hvad du kan, når du er færdiguddannet. 

En universitetsbachelor opleves derimod ofte som mere teoretisk, meget bred og længere væk fra virkeligheden. Og ofte skal du selv tilvælge at komme i praktik. Det kan være en udfordring, hvis du er i tvivl, om du er klar til at sidde flere år på skolebænken.

Find ud af, om en professionsbachelor er det rette for dig.

Vælg en uddannelse med den rette studieform

Hvis du eks. er usikker på, om du kan gennemføre en uddannelse med meget teoretiske forelæsninger og selvstudie, så find en uddannelse, hvor du i stedet læser på små hold, arbejder i grupper og hvor undervisningen foregår som dialog mellem underviseren og de studerende.

Det kan være lettere både at lære og finde motivationen, når undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, gruppearbejde og praktiske øvelser.

Find ud af, om studieformerne hos os passer til dig.

Har du brug for lidt ekstra hjælp?

Studerende sidder i en sofa og smiler
'

Støtte fra mentor eller psykolog

Uanset, hvad du kæmper med, så vil vi rigtig gerne sikre, at du får den støtte, du har behov for, så du kommer godt igennem din uddannelse hos os.

Vi har både mulighed for at tilbyde mentorforløb og samtaler med en af vores psykologer.

Læs mere om støtte fra mentor eller psykolog.

Ordblind? Tag en uddannelse alligevel

Som ordblind hos UC SYD får du den studiestøtte, du har behov for, så du kan gennemføre og lykkes med din uddannelse.

Nogle finder først ud af, at de er ordblinde, når de starter hos os. Men heldigvis er det ingen hindring for at tage en uddannelse.

Læs mere om dine muligheder.

Få hjælp og støtte til at tage en uddannelse

Vi tilbyder mange forskellige muligheder for støtte og hjælp, så du lykkes og gennemfører din uddannelse.

05

Tag udgangspunkt i job og karriere

Det er ikke kun vigtigt at tænke på, hvad, du synes, kunne være spændende at læse. Tag også et blik på, hvad uddannelsen fører til. Er det jobs, du kan se dig selv i?

06

Alt der er nyttigt at vide

Kvote 1

Kvote 1 er for dig, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse. Når du søger ind på en uddannelse via kvote 1, bliver din ansøgning udelukkende bedømt på dit karaktergennemsnit.

Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12

Læs mere om kvote 1

Kvote 2

Kvote 2 er for dig, der vil bedømmes på andet end blot dit karaktergennemsnit. Måske er du i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok, eller du har en anden adgangsgivende eksamen end en gymnasial uddannelse.

Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 2

Merit

Vidste du, at der både findes obligatorisk merit og ansøgt merit? Vi har samlet alt info om begge dele, så du kan finde ud af, om merit gælder for dig.

Læs mere om merit

Studiestøtte

Er du ordblind, kæmper du med psykiske problemstillinger eller har du et fysisk handicap, så kan studiestøtte måske være en hjælp for dig til bedre at gennemføre og trives på dit studie.

Læs mere om studiestøtte

07

Kontakt os

Vi står klar til at hjælpe!

Kontakt vores team, der står klar til at svare på dine spørgsmål om valg af studie, adgangskrav, udfyldelse af din ansøgning, SU, SPS og meget andet.