Uddannelsesudvikling og forskning i internationalt perspektiv
Vingstedcentret ved Vejle 14.-15. nov.
Årets konference om internationalisering på professionshøjskolerne sætter fokus på uddannelsesudvikling og forskning.
Uddannelsesudvikling, fordi alle professionshøjskoler har erfaringer med at udvikle engelsksprogede forløb for udenlandske studerende og/eller at indgå i formaliserede uddannelsessamarbejder. Nogle af dem vil blive præseteret til inspiration på konferencen.
Studentermobiliteten er lav på mange uddannelser, det er en vigtig opgave for de internationale koordinatorer at fremme studerendes studie- og praktikophold i udlandet. På nogle uddannelser kan det gøres ved at hele uddannelsen ændres, således som det nu er ved at ske på læreruddannelsen.
Forskning i et internationalt perspektiv er endnu sjælden på professionshøjskolerne. Vi vil gerne med konferencen synliggøre den forskning der foregår netop nu, og som eksemplarisk i den forstand, at den er direkte anvendelig i professionerne. I flere tilfælde danner forskningen grundlag for uddannelsesudviklingen.
Programmet er tilrettelagt således, at man kan vælge at følge et uddannelses- eller et forskningsspor hele vejen igennem, eller man kan vælge workshops efter interesser.
Konferencen henvender sig til internationale koordinatorer og medarbejdere, studieledere og videncentermedarbejdere.
Konferencen er arrangeret i samarbejde med Rektorkollegiets uddannelses- og forskningsudvalg.
Tove Heidemann, head of international relations
UC Syddanmark
Inger Munk, leder af international afdeling
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Dan Ole Faaborg, international chef
UC Nordjylland

