Hvorfor mænd vælger omsorg

Ny ph.d.-afhandling har undersøgt, hvorfor mænd vælger at tage en pædagog- eller SOSU-uddannelse.

Mænds motiver for at vælge omsorgsuddannelser kan ikke sættes på kortform. Så meget stod klart efter Ulla Gerner Wohlgemuths undersøgelser, der involverede 600 mænd som enten befandt sig før, under eller efter uddannelsen til pædagog eller sosu-uddannet. Deres motiver for at vælge uddannelserne varierede meget, men flere havde fået øjnene op for mulighederne pga. det, Ulla Gerner Wohlgemuth kalder en 'omsorgsbegivenhed':

"Én fik et handicappet barn. En anden passede sin bedstefar på hans dødsleje. Det karakteristiske er, at selve begivenheden er tilfældig, men for nogle bliver den retningsgivende: Man sadler om. Hændelsen bliver anledning til at orientere sig på ny."

Mange af mændene havde en afsluttet uddannelse eller et længere arbejdsliv bag sig, men Ulla Gerner Wohlgemuth peger også på en hidtil ubeskrevet gruppe: En tredjedel af dem, der medvirkede i undersøgelsen, havde ingen forudgående uddannelse, da de søgte ind på studiet.

Behov for mere oplysning

Hun peger på, at mændene efterspørger kontakt med andre mænd, der kan fortælle om fagene. Hvad laver man på pædagoguddannelsen og på jobbet?

"Deres undren sammenholdt med de fordomme, de møder, får mig til at sige, at der må være et meget begrænset billede af, hvad den her uddannelse går ud på og giver af muligheder", siger Ulla Gerner Wohlgemuth, som er ansat på pædagoguddannelsen i Kolding og har forsvaret sin ph.d. afhandling ved Syddansk Universitet for to uger siden. Hun fortsætter:

"Når de siger, de godt vil tale med en faguddannet mand, som er glad for sit fagvalg, og når mænd ofte kommer til infomøderne på uddannelsen, så var det jo oplagt at få nogle studerende eller færdiguddannede mænd til at stille sig op og fortælle."

Mænd vil ikke kun bidrage – også definere

Ifølge Ulla Gerner Wohlgemuth er mændene i hendes undersøgelse enige om, at der er stærkt brug for dem. De oplever, at brugere og pårørende er meget glade for dem. Men når de netop synes, at omsorgsarbejdet er for både kvinder og mænd, så efterspørger nogle af dem også, at de får mere indflydelse på uddannelsen og jobbet:

"Nogle siger, at vinklingerne på uddannelsen stadig favoriserer kvinder, og at det, frækt sagt, i for høj grad handler om børn, bleer og babymos."

Og på jobbet oplever nogle, at der stilles særlige krav til dem.

"Det er noget ejendommeligt, at fordi man kommer ud, signalerer man med det samme, at man er fingersnild. Så såre der står en mand foran dig: 'Hold da op - hvor er hans skruenøgle?’ Der er fare for en forenkling af, hvad mænd er. Mænd vil ikke kun bidrage til omsorgsarbejdet – de vil også være med til at definere det", siger Ulla Gerner Wohlgemuth.

Flere mænd, tak

Hun ser sit arbejde som en lille, ny brik i den langsigtede politiske målsætning om at tiltrække flere mænd til omsorgsuddannelserne. Og hun mener, man skal passe på med at lave særlige initiativer rettet mod mænd uden først at undersøge, hvem de er, og hvad de vil.

"Hvem siger, alle mænd er vilde med klatrevægge? Det er for stereotypt. Hvis jeg skulle være lidt fræk, ville jeg sige, at mænd har fået øje på pædagoguddannelsen, men uddannelsen har ikke fået øje på dem!"

Med en afhandling, der allerede har tiltrukket sig en del medieinteresse, har Ulla Gerner Wohlgemuth absolut gjort sit til at belyse, hvorfor mænd vælger omsorgsuddannelser.

"Det vigtigste ved mit arbejde har været at få et mere nuanceret billede af mænds motiver for at vælge omsorgsuddannelser. Det har slået mig, hvor ufatteligt forskellige de mænd er, som jeg har været så heldig at få lov at tale med", slutter hun.

Læs mere om undersøgelsen på Syddansk Universitets hjemmeside.