Besøg fra Universität Flensburg

14.05.12

Af Eva D. Mortensen/Anne Søndergaard

 

 

Den 8/5 2012 havde de studerende, årgang ES10, besøg af en gruppe tyske BA studerende fra uddannelsen  Gesundheit und Ernährungsstuderende fra  Institut für Ernährungs- und Verbraucherbildung,  Universtät Flensburg. Besøget var en aktivitet under Interregprojektetet "Grænseoverskridende kompetencenetværk: Nye perspektiver med henblik på opnåelse af varige kompetencer på ernærings-og bevægelsesområdet", et projekt Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark og Univertität Flensburg samarbejder om, og som løber over de næste 3 år.

Målet med dagen for de studerende var at få et indblik i Ernæring og Sundhedsuddannelsen  i hhv. DK og DE, samt udvikle transnationale samarbejdskompetencer ud fra såvel teoretiske som praktiske arbejdsopgaver.

 

Studerende Anne Søndergaard fra ES 10 skriver:

Humøret var højt fra morgenstunden af, og der var ingen tegn på generthed fra nogen parter. Dagen startede med en kort intro til dagens aktiviteter, samt præsentation af uddannelserne i hhv. Haderslev og Flensburg. Alt på en god blanding af dansk, tysk og engelsk J

Resten af formiddagen gik med 3 forskellige workshops, hvor der blev produceret og diskuteret ernæringsmodeller, snakket om ”Mindful eating”, og produceret snacks – alt målrettet til børn, ældre eller mænd i 50’erne. Vi afsluttede dagen med fremlæggelser og fælles frokostbuffet. Alt i alt var vi på ES10 enige om, at det havde været en super inspirerende dag! Vi har endda efterfølgende bestilt en tysk ernæringsmodel til hele klassen, og jeg endte selv med at sige: ”Er dagen allerede gået!?”, da vi var færdige.

- Anne

Kommentarer

Klik for tid og stedåbent hus
Søg ind nuoptagelse.dk

Anne Søndergaard fortæller om Ernæring og Sundhedsuddannelsen på UC Syddanmark. Foto Pia Øxenberg Hansen

Stor koncentration såvel i den teoretiske del...

..som i den praktiske del i køkkenet