Tilbage til håndværket
På en dansk fødegang er lokalerne fyldt med nyeste elektronisk isenkram. Det kan være en god hjælp i forbindelse med en kompliceret fødsel, men også den direkte årsag til at Tanzania blev målet for deres sidste praktikophold.
- Vi havde snakket om, hvad vi kunne få noget ud af. Vi kender den teknologi, der er på danske fødeafsnit, så vi blev enige om at søge det modsatte, siger Anna Sofie Weirsøe Olsen.
- Det var kalkuleret. Ved at gøre det, ville vi blive tvunget til at anvende de helt basale færdigheder, der er i faget. Vi ville komme tilbage til håndværket, supplerer Camilla Byskou Andersen.

Kulturen
De to fortæller om meget store kulturelle forskelle mellem Danmark og Tanzania. Forskelle, som også kommer til udtryk, i måden en gravid og en fødsel bliver håndteret. At få et barn i Danmark er oftest et projekt. Både før, under og efter fødslen. Sådan er det langt fra i Tanzania. Dér er det blot en naturlig del af livet.
- Der kan sagtens være rigtig mange med til fødslen. Faktisk et helt virvar af mennesker. Men det er ikke familien. Det er jordemødre og sygeplejersker, eller hvem der nu lige er i nærheden, når fødslen går i gang. Og det er ikke fordi, de lægger noget særligt i en fødsel, sådan er det bare, forklarer Camilla.
Det er vel at mærke, hvis den fødende er på et hospital. Det er langt fra alle, der er det.

Mærket for livet
Da de to kvinder bliver bedt om at give et bud på, hvad der var den største oplevelse på turen, kommer ordene nærmest ud af deres munde på samme tid. En oplevelse har sat sig spor, der aldrig vil forsvinde.
De er på hospitalet en aften og bliver bedt om at køre med ud til en fødende kvinde i en landsby. Det er mørkt, da de når frem til byen, som udelukkende består af lerklinede hytter uden strøm og dermed også uden lys. De bliver ført hen til et hus, hvor den fødende er. Barnegråd afslører, de er det rigtige sted. Men det er faktisk også det eneste, de kan bruge til noget. Ingen taler andet end det lokale sprog. Men de får famlet sig vej til kvinden, som netop har født.
- Det var lidt vildt. Da vi kommer frem, har kvinden godt nok født, men navnestrengen er ikke en gang klippet. Vi kunne sagtens fornemme, der var mennesker i den lille hytte, men vi kunne ikke se dem. Der var helt og aldeles mørkt, siger Anna Sofie.
- Ja, og lyden af koen, som også står i huset, siger Camilla med et stort smil. Vi kunne nærmest mærke dens ånde i nakken.
Trods manglende strøm, rindende vand og andre bekvemmeligheder er fødslen gået godt. Kvinden og barnet bliver for en sikkerheds skyld taget med ind på hospitalet, hvor de to jordemoderstuderende blot kan konstatere, at mor og barn har det godt. Og at de har fået en oplevelse i deres studieliv, som for altid vil sidde på nethinden.

De studerende holder oplæg om deres oplevelser den 22. marts i auditorie 1 her på UC Syddanmark for alle de øvrige jordemoderstuderende, samt andre interesserede.

- Vi føler bare, vi har mere at give, end det en offentlig ansat jordemoder kan give, siger Louise S. Paaske.

Og tanken om at være selvstændige erhvervsdrivende ligger dem ikke fjernt.

- Vi er begge ud af familier, som er selvstændige erhvervsdrivende, så det var ikke en ny verden for os, siger Annika F. Pedersen.

De er dog begge ansatte på barselsgangen på Kolding Sygehus, så den faste indtægt er på den måde sikret.

På spørgsmålet om de har fundet guldet for enden af regnbuen, slår de begge en latter op.

- Når mennesker vi møder, hører vi er selvstændige, tror de, vi er rige, men det er vi bestemt ikke. Men bliver ikke automatisk rig, fordi man er selvstændig, siger Louise S. Paaske.

Planerne
 Når den koldingensiske jordemoderpraksis så dagens lys så tidligt i de to jordemødres karriere, så skyldes det en ting.

- Vi kunne ikke lade være, siger de samstemmende.

Og med sædvanlig jordemoder-grundighed, er der tænkt på det hele. Klinikken er ikke startet, som en fiks ide, men blevet til på baggrund af en gennemarbejdet forretningsplan. Og ikke mindst utallige møder med advokat og revisor.

- Det ligger også en plan for, hvad der skal ske, hvis det af en eller anden grund ikke går, siger Louise S. Paaske.

Som dermed afslører, at jordemødre altid tænker et skridt frem og er klar til at handle på de ting, der sker.

- Vi har aftalt, at vi ser hinanden i øjnene og taler sammen. Intet må være usagt, siger Annika F. Pedersen.

Og med den indgang håber de, at de kan gribe eventuelle problemer, inden de udvikler sig.

Et supplement
 De to unge kvinder er målrettet. De ved, hvad de vil og de skal nok nå det. Som de siger, det er nok noget, der kendetegner de fleste jordemødre, fordi det er svært at blive jordemoder i Danmark. Du er nødt til at arbejde hårdt og målrettet, hvis det er det, du vil bruge dit liv på.

Din Jordemoderpraksis er ikke tænkt, som et alternativ til det offentlige sygehusvæsen men en supplement. Og Annika F. Pedersen og Louise S. Paaske skoser heller ikke sygehusvæsenet som sådan. Naturligvis vil de gerne have muligheden for at bruge deres håndværk fuldt ud. Men de konstaterer, at det er tiden på ingen måde til i offentligt regi.

Det gennemgående tilbud fra de to jordemødres klinik er massage og samtale. Og i en tid hvor det er helt almindeligt, at fødende kommer hjem samme dag, som de har født, skønner de unge klinik-ejere, at der er god brug for deres tilbud.

Klinikkens hjemmeside

Klinikken på facebook

- På en god dag var der to jordemødre til fire fødende kvinder. De har ikke tid til, at det er én-til-én-pleje under fødslen. Så har du ikke tid til at sidde ved den enkelte kvinde og hjælpe hende gennem fødslen. Der bliver mindre tid til den basale støtte og omsorg, siger Ditte, der kun mangler et par måneders uddannelse på UC Syddanmark i Esbjerg, før hun kan kalde sig nybagt jordemoder.

Mere medicin

Travlheden og presset på ressourcerne betød også, at fødsler ofte måtte forceres på fødeafsnittet på John Hunter Hospital i Newcastle. I Danmark ser man helst en naturlig fødsel uden smertelindring, men det er anderledes i Australien. 

- Der er flere, der skal have medicinsk smertelindring, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes også, det er en del af fødslen, at man har de dér veer og smerter. Det er bare nogle gange for nemt at give en rygmarvsbedøvelse, selv om det kan være rigtigt godt for nogle kvinder at få.

Født i 23. uge

Hospitalet havde mange såkaldte ’højrisikofødsler’, som man ikke varetager på sygehuset i Sønderborg, hvor Ditte har været i praktik. Derfor blev hun vidne til nogle fødselsforløb, som var mere ekstreme end dem, hun har set i Danmark. 

- Jeg så eksempler, hvor moderkagen var vokset ind i livmodermuskulaturen. Jeg så også nogle børn, der var meget for tidligt født. I Sønderborg varetager man fødsler fra 28. graviditetsuge, men dernede gik man helt ned til uge 23. Det er altså nogle små størrelser!

Noget med hænderne

Men trods de intense oplevelser følte Ditte sig fuldt ud klar til opgaverne. Hun opdagede nemlig, at hun som dansk jordemoder kan noget med sine hænder, som de ikke kan i Australien. I Danmark lægger man stadig vægt på, at jordemoderen skal have nogle helt praktiske evner. 

- Når vi er færdiguddannede får vi jo et træstetoskop, et lytterør, som tegn på, at nu er vi jordemødre. Det syntes de var meget gammeldags, men de var også imponerede over min kunnen.

I Australien bruger man i stedet elektroniske apparater til at lytte.

En frossen kylling

Ditte kunne også imponere sine australske kolleger ved at lave et såkaldt ’fosterskøn’. 

- Når vi har en gravid, så mærker vi jo på maven, hvordan barnet ligger, og hvor meget det vejer. Det er noget af det første, vi lærer på uddannelsen. Gå ned i Netto og se: Hvor meget fylder og vejer en frossen kylling i dine hænder – det er den måde, vi lærer det på. 

Nu er jeg snart jordemoder

Opholdet i Australien gjorde, at Ditte Christmas Møller fik bekræftet, at hun er klar til jobbet som jordemoder.

- Det var fedt at opdage, at jeg kan det, jeg skal kunne. Og nu er jeg snart jordemoder, siger hun med et smil, der viser, at hun glæder sig.

Lærke læser til jordemoder på UC Syddanmark i Esbjerg, men er lige nu i praktik på Roskilde Sygehus. Og Natacha studerer til fysioterapeut på Metropol.

- Idéen udsprang, fordi vi kom til at tale om, at vi ikke vidste så meget om hinandens studier, fortæller Lærke.

De to veninder blev derfor enige om at vende idéen om en tværprofessionel bachelor med UC Syddanmark og Metropol. Lidt tid gik med at få det praktiske i orden, men nu har de to bare lyst til at komme i gang med opgaven, selvom den først officielt skal skrives i foråret.

- Vi har fået to virkelig motiverede og engagerede vejledere. En fra hvert studium. Det er fedt at mærke, at vi har opbakning til projektet, siger Natacha.

Vil punktere myter om motion og graviditet
Selvom selve opgaveskrivningen må vente lidt endnu, er Lærke og Natacha i fuld gang med at idéudvikle på emnet til deres fælles bacheloropgave.
- Det skal jo være et emne, hvor begge vores fagligheder kommer i spil, pointerer Natacha.

Emnet er derfor faldet på "fysisk aktivitet under graviditeten," som spænder over begge uddannelser.

Klinik bliver inddraget i opgaven
Da Metropol har en tværprofessionel sundhedsklinik, hvor personale og studerende kan få kostvejledning, komme til fysioterapeut eller gå til fødselsforberedelse, mente Lærke og Natascha også, at det var relevant at inddrage klinikken i bacheloropgaven.

- Vi har tænkt os at inddrage et hold af gravide fra Sundhedsklinikken, som vi kan følge. Mange gravide tror nemlig, at de skal stoppe helt med at være fysisk aktive under graviditeten. Men det er en myte, fortæller den jordemoderstuderende Lærke.

- I sidste ende håber vi på, at vores tværprofessionelle projekt skaber en bedre fødsel for de gravide. Og der kan også ligge en samfundsøkonomisk gevinst ved, at vi som professioner lærer at arbejde bedre sammen, forklarer Natacha.

- Hvis vi kan nedbryde barriererne mellem vores uddannelser, så tror vi på, at patienten i sidste ende vil få en mere sammenhængende følelse af et sundhedsforløb. Og det må i sidste ende være målet, supplerer Lærke.

Den fælles internationale koordinator skal sammen med de internationale medarbejdere på de enkelte sundhedsuddannelser optimere og nyudvikle det internationale udbud.

Anne-Lisbeth Nyvang er adjunkt på Jordemoderuddannelsen og fortsætter på deltid her.

Oplægsholderne er dedikerede Jordemødre fra henholdsvis klinikken og Jordemoderuddannelsen i Esbjerg;

• Jette Raunkjær, afdelingsjordemoder på svangreafdelingen, Esbjerg. 
• Aia Thorup, afdelingsjordemoder på svangreafdelingen, Rigshospitalet 
• Jane Klode, jordemoder og instruktør, arbejder på svangreafdelingen, Viborg
• Anne-Louise Karstoft Klein, Jordemoderuddannelsen, Esbjerg
• Inge Berg, Jordemoderuddannelsen Esbjerg

For yderligere information kan Inge Berg kontaktes iber@ucsyd.dk