'Weissbrot oder Schwarzbrot'?

Engelsk hos bageren

Tysk er i dag et valgfag i folkeskolen, men ifølge Helle Josefsen opfordrer de kraftigt eleverne hjemme på Gredstedbro Skole om at tage det. Hun undrer sig over, at faget ikke fylder mere i Danmark, og at man helst taler engelsk med tyskere.

- Når jeg står nede i bagerbutikken i Ribe, og der kommer tyskere ind, så slår ekspedienten straks over i engelsk. Når der kommer x antal tusinde tyske turister om året, burde man altså kunne sige: ’Schwarzbrot oder weissbrot?’. I det mindste bare det ordforråd, man skal bruge i en bagerbutik, mener Helle Josefsen.

Grammatikken er umulig

Fra samtaler med kolleger ved hun, at det stadig er op ad bakke at få eleverne til at vælge tysk. Især forældrene har stadig den opfattelse, at tysk er svært, og at grammatikken er umulig. Men sproget er en vigtig forudsætning, når man agerer på det tyske marked, og Tyskland er immervæk Danmarks største eksportmarked.

- Ifølge de tekniske skoler er det mange steder et must at kunne tysk, for rigtigt meget foregår på tysk. Og skal man forhandle med tyske virksomheder, gør man altså klogt i at kunne sproget. Så det er vigtigt at få formidlet, at vi stadig har brug for det.

Hvordan virker det?

For Helle Josefsen personligt har det været meget givtigt at tage et ekstra linjefag, også fordi hun altid har haft interesse for faget. Hun har gået på hold med yngre lærerstuderende fra 3. årgang, som om lidt skal ud til den virkelighed, hun selv kender så godt. Det har betydet et fint samspil mellem deres kendskab til teorierne og hendes kendskab til praksis.

- Jeg har kunnet komme med den praktiske vinkel: ’Hvordan virker det her ude i virkeligheden?’, og de har så budt ind med teori. Jeg har tit måttet overveje, om jeg skulle ødelægge illusionen for dem og bare sige det, som det er: ’Det lyder meget godt på papiret, men har du 28 elever i klassen, så skrot det!’

Vigtigt med efteruddannelse

På den måde har de unge og de erfarne på holdet suppleret hinanden godt, og Helle Josefsens indtryk er, at de unge har sat pris på de erfaringer, hun har kunnet bidrage med.

Selv er hun glad for, at hendes skoleleder gav hende lov til at tage det ekstra linjefag. Det skyldtes, at den ene af to tysklærere på skolen var ved at være pensionsmoden, og tysklærere hænger ikke på træerne. Hun synes, det er vigtigt, at man får lov til at efteruddanne sig, selv om skolernes økonomi nogle gange er en hæmsko.

- Det er virkelig givtigt, og jeg har fået en masse idéer med herfra, som jeg skal hjem og afprøve – også i mine øvrige fag. 

Hvem ellers?

Adspurgt, om det tyske landsholds relative succes ved det netop overståede EM mon kan hjælpe med den opblomstring, hun efterspørger, svarer Helle Josefsen med et grin og et kort svar:

- Hvem skal man ellers holde med?

Om hun kan sælge dén indstilling til sine elever på Gredstedbro Skole vil vise sig efter sommerferien. I så fald kan en ny guldalder for tysk i folkeskolen måske være undervejs.

Læs mere om læreruddannelsen