Sansedag i solen for de mindste
03.05.12
Slikkepindefabrik og stenfigurer: Sansedag for børnehavebørn på UC Syddanmark.
Heldigvis strålede solen fra en skyfri himmel, så børn og studerende kunne slå sig løs udenfor og bage snobrød, spille boldspil og lege sanselege.
Kostumer
På boldbanen bag Campus Esbjerg stod den mest på bål og bold. De studerende fra PAU var let genkendelige – mildest talt. De var nemlig alle klædt ud. Så dagen var mindst lige så festlig for de største som for de mindste.
- Det har været super, også fordi vejret har været så godt. Vi har lavet noget, hvor de skulle skyde dåser ned med en bold, og det syntes de var sjovt, fortæller Martin Hansen, studerende.
Superhelte-rensdyr
Martin kunne ikke helt redgøre for, hvad eller hvem han egentlig var klædt ud som, men han mente selv, at der var tale om ’et slags superhelte-rensdyr’.
Hans medstuderende, Kristine, som stod ved siden af, havde dog et andet bud:
- Sådan ser han altid ud.
Børneguide
Børnene bevægede sig rundt mellem dagens sanse-tilbud i mindre grupper på 10-20, og på forhånd havde deres pædagoger fået udleveret ’børneguider’, så de kunne føre deres grupper rundt og få det hele med.






Kommentarer