Fleksibel VVU

En fleksibelt tilrettelagt videregående voksenuddannelse har et omfang svarende til 60 ECTS-point. Uddannelseselementerne i uddannelsen skal være på niveau, der svarer til VVU- eller akademiniveau i den danske kvalifikationsnøgle, og de skal være opnået på følgende måde:

  1. Hovedemne: Mindst 30 ECTS-point skal være opnået gennem uddannelseselementer inden for et hovedområde
  2. Valgfri emner: Ca. 20 ECTS-point kan være opnået gennem valgfrie uddannelseselementer
  3. Afgangsprojekt: Mindst 10 ECTS-point skal være opnået ved et afgangsprojekt inden for hovedemnet.

En VVU gennemført som fleksibelt forløb giver ret til betegnelsen VVU med efterfølgende angivelse af hovedemnet i parentes.

Personlig uddannelsesplan

For at gennemføre en fleksibelt tilrettelagt VVU skal den studerende i samarbejde med UC Syddanmark udarbejde en personlig uddannelsesplan. Dele af uddannelsen kan gennemføres på andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse på VVU- eller akademiniveau.

Pris: 250 kr.

Afgangsprojekt

Afgangsprojektet tilrettelægges over et semester. Der gives 2 dages fælles introduktion for holdet samt 8 timers individuel vejledning, der kan foregå som netbaseret vejledning.

Pris: 7.300 kr.

Efter aftale kan grupper af afgangsstuderende, der har samme vejleder, indgå aftale om at konvertere dele af den individuelle vejledning til fælles gruppevejledning.

Ansøgningsskema

Siden er redigeret 01.02.2013 

Kontakt

Studievejleder
Trine Rønholt
tlf. +45 7266 5234
amro@ucsyd.dk


Studiesekretær
Charlotte Lythje Erbs
tlf. +45 7266 5207
cler@ucsyd.dk

 

Bekendtgørelse

Eksamensbekendtgørelse