AVG-Uddannelse
Nu giver AVG-uddannelsen dig også mulighed for at tage et modul på Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning.
Hvad er AVG?
Alment Voksenpædagogisk Grundkursus er en praktisk orienteret uddannelse, hvor du får muligheder for at træne og øve dig i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. På AVG er vi eksperter i at uddanne fagfolk til kompetente voksenundervisere.
Hvad er Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning?Akademiuddannelsen er opdelt i 6 moduler. Ved at tilmelde dig modul 1 ” Didaktik og undervisningsmetoder” får du et pædagogisk og didaktisk grundlag for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.
Fordelene for dig er, at du får
- En praktisk og teoretisk uddannelse på 120 timer
- En uddannelse som giver dig 10 ECTS – point, som kan være et skridt på vejen til at læse videre eksempelvis på Diplom niveau
- Mulighed for at søge SVU i 6 uger, hvis du har orlov fra dit arbejde
- Mulighed for at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvis du er ledig

