Dagtilbud
Bæredygtig udvikling
Mulighederne for videreuddannelse på det pædagogiske område er mange hos UC Syddanmark. Vi er klar til at dække jeres behov.
Vi udvikler bæredygtige og innovative tilbud om uddannelse og udvikling med udgangspunkt i pædagogernes særlige viden og stærke værdier. Det foregår i et konstruktivt samarbejde mellem den enkelte børnehave og forskere fra UC Syddanmarks videncentre.
Fokus på jeres behov og udfordringer
I de seneste år er der sket store forandringer. Der er bl.a. indført pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger. I mange kommuner samles flere daginstitutioner under en leder og med færre ressourcer til rådighed.
Sammen sætter vi fokus på jeres særlige udfordringer.
Med fire pædagogiske videncentre og professionsbacheloruddannelserne til pædagog og lærer har vi kapaciteten og kvaliteten til at give jer de bedste forudsætninger for faglig udvikling.
Vi tilbyder særligt tilrettelagte forløb, foredrag, pædagogiske dage, undervisning, udviklingsforløb og ledelsessparring.
Udveksling af viden og erfaringer
Vi samarbejder med kommuner, skoler og daginstitutioner om videreuddannelse og udviklingsforløb. Det giver en frugtbar udveksling af viden og erfaringer. Derfor er vores ydelser i takt med tiden.
Ring eller skriv...
Ring eller skriv til chefkonsulent Jens Juulsgaard Larsen på telefon 7266 5212 eller jjla@ucsyd.dk, så vi kan drøfte jeres behov.
Du kan også hente mere inspiration til en dialog om udvikling her - eller læse om nogle af de forløb, vi har været involveret i.

