Her er en række aktuelle temaer, hvor UC Syddanmark kan give jer inspiration til at søge ny viden, nye idéer og nye metoder til det daglige arbejde. Lad os sammen tilrettelægge det helt rigtige forløb for jer.
Innovative lærerplaner
Trænger jeres institution til at få støvet læreplanerne af og få nye ideer til arbejdet med de enkelte temaer i læreplanerne? Eller trænger I til hjælp med at lave innovation på jeres måde. UC Syddanmark har undervisere, der kan undervise ind i de faglige dele af de enkelte lærerplanstemaer hvad enten det drejer sig om sprog, bevægelse, musik eller kreativitet. Vi har også undervisere der kan arbejde mere almen pædagogisk.
Inkluderende pædagogik i dagtilbud
Dagtilbud er med til at udvikle børns sprog, viden og selvstændighed og til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber i hverdagen. En vigtig forudsætning for, at børn lærer, trives og udvikler sig, er, at de opfatter sig som en del af et fællesskab. I arbejdet med at sikre alle børns deltagelse i fællesskabet, kan vi tilbyde efteruddannelse til arbejdet med inklusion og inkluderende pædagogik i daginstitutionerne.
Gang i pædagogisk undervisning
Børnehavepædagogernes særlige måde at arbejde med læring, undervisning og samvær på fortjener at blive beskrevet, udviklet og formidlet til andre. Det forudsætter, at der udvikles et særligt perspektiv, der både anerkender pædagogernes praksis og forholder sig kritisk til denne praksis. Forskere ved UC Syddanmark har gennem en årrække arbejdet inden for dette felt, og med udgangspunkt i vores særlige viden tilbyder vi særligt tilrettelagte foredrag, pædagogiske dage, undervisning, rådgivnings- og udviklingsforløb.
Innovation begynder i børnehaven
Samfundet har brug for borgere, der er kreative og innovative. Her spiller daginstitutionerne en vigtig rolle med hensyn til at stimulere børnenes kreativitet. Kreative læringsprocesser er centrale for udvikling af børnenes kreative og innovative kompetencer. Udfordringen er at udvikle evnen til at tænke og arbejde kreativt og innovativt i samspil med andre. Det fordrer udvikling af nye kreative læringsprocesser og nye samspilsformer pædagogerne imellem. På UC Syddanmark kan vi bidrage til at fremme innovationskulturen i daginstitutionen. Vores undervisere kan rådgive om organisatoriske forandringer og stå for efteruddannelse og sparring.
Evaluering som udviklingsværktøj
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbuddene er et mantra i disse år. Men hvad er god kvalitet i jeres institution? Hvordan dokumenteres og evalueres kvalitet? Når I sætter mål for jeres arbejde med børnene, hvordan ser I så om indsatsen lever op til målene? Er det de rigtige mål I sætter? Og hvordan kan arbejdet med den pædagogiske læreplan og kvalitetsrapporten blive et redskab for institutionens arbejde med faglig kvalitet? Vi kan hjælpe jer med at udvikle en evalueringskultur og give jer kompetencerne til at evaluere og dokumentere jeres arbejde.