SFO

NÅR PÆDAGOGER UNDERVISER I SKOLEN

 
Pædagoger bidrager med særlige kompetencer og perspektiver til folkeskolens arbejde. I disse år stilles der stadig større krav om, at skolens undervisning bliver mere inkluderende og rummelig. Der er dermed brug for det brede undervisningsbegreb og den socialpædagogiske indsigt, som er pædagogernes styrke. 

Men hvordan kan pædagogernes særlige faglighed udvikles og formidles i forhold til skolens andre professionelle?   
 

Faglig udvikling


Skoleforskere ved UC Syddanmark har udviklet et alment pædagogisk perspektiv på betydningen af socialpædagogisk praksis i en inkluderende skole. Det er med udgangspunkt i denne viden om børn og unge med særlige behov og deres lærings- og dannelsesprocesser, at vi tilbyder SFO-pædagoger målrettede foredrag, pædagogiske dage, undervisning, rådgivning, udviklingsforløb og ledelsessparring.  

Vi tilrettelægger altid uddannelsestilbuddene til SFO’erne i et samarbejde mellem den enkelte skole/SFO og skoleforskere fra vores videncentre. Med fire pædagogiske videncentre og professionsbacheloruddannelserne til pædagog og lærer har vi kapaciteten og kvaliteten til at give jer de bedste forudsætninger for faglig udvikling.
 

Ring eller skriv...


Ring eller skriv til chefkonsulent Jens Juulsgaard Larsen på telefon 7266 5212 eller jjla@ucsyd.dk, så vi kan drøfte jeres behov.

Du kan også hente mere inspiration til en dialog om udvikling her - eller læse om nogle af de forløb, vi har været involveret i.  
 

Siden er redigeret 12.11.2012 af Susan Rasmussen
Søg direkte i voresaktuelle udbud