Inspiration til udvikling

Her er en række aktuelle temaer, hvor University College Syddanmark kan give jer inspiration til at søge ny viden, nye idéer og nye metoder til det daglige arbejde i skolen. Lad os sammen tilrettelægge det rigtige forløb for jer.
 

Giv de unge lyst til at lære  

Vi hører fra underviserne i ungdomsuddannelserne, at mange elever har mistet motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Læreren skal kunne vitalisere elevernes læringslyst og fastholde dialogen, så også rådvilde eller modvillige unge får lyst til at lære.  

Få et kompetenceløft med relevante og systematiske metoder til det daglige arbejde og samarbejde. Vi tilbyder undervisning, projektledelse og konsulentbistand, hvor deltagernes egen praksis er udgangspunktet for arbejdet med en kvalificeret forandring.    
 

Den digitale skole – læring på nettet  

Skolen skal ruste eleverne til at handle, navigere og lære i fremtidens vidensamfund. Målet er klart: IT skal spille en central rolle i skolen, og skolerne er i gang med at anskaffe avanceret digitalt udstyr. Men hvordan forholder lærerne sig til den digitale virkelighed? Og hvordan kan den bruges i udviklingen af skolen og undervisningen?   Den digitale skole er et særligt indsatsområde for University College Syddanmark. Vi tilbyder skræddersyede pædagogiske dage, kurser og konsulentstøtte.     
 

Den innovative og entreprenante skole  

Der er behov for nytænkning, der sikrer indhold og kvalitet i fremtidens skole. Danmarks fremtidige konkurrenceevne skal sikres ved at stimulere elevernes evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi, sådan som det er beskrevet i den nationale ”Strategi for uddannelse i entreprenørskab”.  

Vi kan hjælpe jer med at fremme en innovationskultur, der giver værdi for både elever, lærere og andre samarbejdspartnere. Vores konsulenter og undervisere kan både stå for efteruddannelse i innovationsdidaktik og medvirke til de nødvendige organisatoriske forandringer.    
 

Faglig læsning til forskellige behov  

Unge læser forskelligt. I det almene gymnasium handler det om at læse for at udvikle akademiske kompetencer. På erhvervsuddannelserne læser de unge for at blive gode til at udføre et bestemt job. Generelt er der er brug for et læseløft og et læringsløft i ungdomsuddannelserne. Faglig læsning skal derfor ses i tæt sammenhæng med den måde, som elevernes læring tilrettelægges på. Vi udvikler uddannelsesforløb, der ruster lærerne til denne indsats.  

Siden er redigeret 10.05.2012 af Susan Rasmussen
Søg direkte i voresaktuelle udbud