Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

1.000-dages-programmet: Læringsforløb for pædagogiske assistenter

Kompetenceforløb, der skal styrke indsatsen for børn i udsatte positioner i de første 1.000 dage

Dét lærer de pædagogiske assistenter på forløbet:

Læringsdagene kvalificerer deltagerne til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i udviklingen af læringsmiljøer af høj kvalitet med henblik på tidligt forebyggende indsats i barnets første 1000 dage.

Når deltagerne har afsluttet forløbet er målet, at de:

  • har viden om barnets tidlige udvikling, relationer, samspil og grundlæggende behov i de første 1000 dage og kan anvende dette kvalificeret i den pædagogiske praksis. 
  • kan skabe forebyggende og inkluderende pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, der fremmer børn i udsatte positioners trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • har viden om resiliens og sårbarhed samt indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer, der gør dem i stand til at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, der tilgodeser alle børn. 
  • har viden om og kan anvende værktøjer til faglige vurderinger i tidlig indsats 
  • opnår viden om betydningen af samarbejde med og inddragelse af forældre til gavn for børns trivsel, udvikling og læring
  • kan identificere tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og kan indgå i tværgående samarbejdsprocesser 
  • kan identificere og håndtere dilemmaer i praksis i samarbejdet om børn og familier i udsatte positioner.

Mere om læringsforløbet:

Indhold i temaer

Læringsforløb for pædagogiske assistenter vil ud fra den pædagogiske læreplan have fokus på: 

  • barnets tidlige udvikling, relationer, samspil og grundlæggende behov 
  • betydningen af tidlig indsats
  • familier og børn i udsatte positioner 
  • risikofaktorer og resiliensforskning
  • betydningen af samspillet mellem det pædagogiske personale og børnene i forhold til børn i udsatte positioners trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • værktøjer til faglige vurderinger ved tidlig indsats 
  • identificering og håndtering af dilemmaer i samarbejdet om børn i udsatte positioner
  • samarbejde med forældre, herunder at styrke det tidlige og forebyggende arbejde i tæt samarbejde med barnets familie, netværk og nærmiljø 
  • tværprofessionelt samarbejde 
Målgruppe

Målgruppen for dette læringsforløb er pædagogiske assistenter i daginstitutioner.

    Omfang

    Deltagerne skal i læringsforløbet deltage i undervisning i 5 dage á 7,4 timer.

    Det forventes, at deltagerne læser ca. 200 siders relevant faglitteratur (heraf ca. halvdelen fælles beskrevet og vedlagt nedenfor), og at deltagerne i forløbet løbende afprøver nye faglige værktøjer i praksis mellem og efter de enkelte læringsdage.

    Det vil endvidere være gavnligt at faglige ledere og/eller faglige fyrtårne understøtter forløbet før, under og efter undervisningen.

      Tilrettelæggelse af forløbet

      Læringsforløbet som et splitforløb

      Læringsforløbet tilrettelægges som et splitforløb, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at deltagerne mellem læringsdagene afprøver værktøjer til faglige vurderinger og ny pædagogisk praksis. Det anbefales, at dette aftales mellem den enkelte udbyder og rekvirent. 

      Kommunale aktiviteter der understøtter forankring

      Forløbet tilrettelægges ud fra strukturen 20-30-50.

      I de 20% ligger fokus på forberedelsen før opstart af undervisningen

      De 30% består i de fem læringsdage samt opgaver mellem dagene, hvor deltagerne skal have mulighed for faglig sparring.

      I de 50% anbefales det, at der sker en afprøvning af ny viden samt faglig sparring med henblik på, at ny viden og kompetencer videreudvikles og forankres gennem lokale understøttende strukturer i f.eks. læringsfællesskaber og netværk evt. på tværs af dagtilbud og forvaltning. UC’erne tilbyder at understøtte med lokale initiativer og sparring, der kan fremme processen med forankring og implementering.

        Litteratur
        • Bendix-Olsen, K., Jensen, A. K. & Jørgensen, A. A. (2018) Børn i udsatte positioner udforsket gennem deres adgang til deltagelse i læringsmiljøet. I: Den styrkede pædagogiske læreplan. Dafolo. (107-125) (18 sider)
        • Børne- og Socialministeriet (2018): Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. (58 sider)
        • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). I dybden med: Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø. (24 sider).
        • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Kort om forældresamarbejde (20 sider)
        • Gitz-Johansen, T. (2019): Vuggestueliv. Omsorg, følelser og rela-tioner. Samfundslitteratur. Kap. 2(s.39-50), kap.5(s.81-93), kap.6(s.105-117). (35 sider)
        • Jakobsen, I. S. (2017). Resiliensperspektiver: hvad har vi tilfælles? Kognition & Pædagogik, Årg. 27, nr. 103 (2017), 26-37 (10 sider)
        • Kjær, B. (2010): Forældresamarbejdet i de gode eksempler i: Inkluderende pædagogik - god praksis og gode praktikere. Akademisk forlag (kap. 8) (16 sider)
        • Warming, H. (2017). Børnesyn og børneperspektiv. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s. 17-35). Akademisk Forlag (18 sider)
        • Willumsen, A.M. (2015): Hvorfor er det så svært med udsathed? VERA No. 72, sept. 2015, s. 4-9 (5 sider)