Gå til hovedindhold

Arbejdsmarkedsuddannelser

Kortvarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetencer

AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser inden for pædagogisk arbejde med børn og unge og inden for socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap.
01

Hvad er AMU?

AMU står for ArbejdsMarkedsUddannelse. En arbejdsmarkedsuddannelse er en korterevarende uddannelse, som giver landsdækkende kompetencer. Formålet med AMU er at imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse.

Ved UC SYD udbyder vi arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for områderne "Pædagogisk arbejde med børn og unge", samt "Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap".

Du kan se den fulde liste over alle de arbejdsmarkedsuddannelser som UC SYD er godkendt til, ved at klikke her.  

Denne side er primært henvendt til ansøgere og fremhæver derfor praktiske informationer omkring hvad vi tilbyder, og ansøgningsprocessen.

Vi har i sektion 5 lavet en link samling, til de mere formelle information om AMU ved UC SYD. Her vil du blandt andet kunne finde vores værdier, eller vores udbudspolitik.

 

02

Uddannelsesoversigt

Du finder herunder links til  vores arbejdsmarkedsuddannelser i Esbjerg og Kolding samt virksomhedsaftalte arbejdsmarkedsuddannelser:

 

03

Hvordan ansøger jeg?

Du skal søge optagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) via www.efteruddannelse.dk

Her kan du søge holdene frem. Det nemmeste er at søge på uddannelsens kviknummer og så vælge Syddanmark. På den måde findes holdet nemmere. Kviknummeret fremgår af beskrivelsen af den enkelte uddannelse.

Har du en arbejdsgiver, er det din arbejdsgiver, der skal tilmelde dig til uddannelsen med oplysninger om CVR nummer mv.

Har du ikke en arbejdsgiver, skal du selv tilmelde dig uddannelsen.

Samtidig med at du - eller din arbejdsgiver - tilmelder dig uddannelsen, kan I søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

Børn og kuglepen
04

Praktiske oplysninger

Vi har i dette afsnit samlet så mange praktiske oplysninger om AMU som muligt. Det er blandt andet informationer om økonomi under uddannelserne, adgang, mv.

Fold blot det punkt ud, du gerne vil vide mere om.

Adgang

Du kan søge om at deltage på de pædagogiske AMU-uddannelser, hvis du tilhører uddannelsernes målgruppe. 
Målgruppen er pædagogmedhjælpere, omsorgsmedhjælpere, dagplejere og PGU'ere, samt familieplejere, medhjælpere på døgn- og opholdssteder, værkstedsassistenter m.fl.


Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelsen kan også deltage.


Er du på kontanthjælp har du også lov til at deltage, snak med kommune/jobcenter.


Arbejder du i øvrigt inden for området eller ønsker at komme til det, kan du i mange tilfælde også deltage. Det er udbyderen af uddannelserne - UC SYD - der afgør om du kan optages. 

Økonomi

Kortuddannede, dvs. ikke-faglærte og faglærte, kan få Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) under uddannelsen. VEU-godtgørelse svarer til dagpengesatsen og udbetales, såfremt du ikke får løn, mens du deltager på uddannelsen. Får du løn under uddannelsen, udbetales VEU-godtgørelsen til din arbejdsgiver. 


OBS: Pædagoger kan ikke få VEU-godtgørelse. 
Læs mere om VEU-godtgørelse her.

Befordringstilskud

Du har ret til tilskud til befordring, hvis den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km. 
Læs mere om retten til befordringstilskud her. 

Deltagerantal

Minimum deltagerantal på uddannelserne er minimum 20 personer og maksimum 28 personer. 
Deltagerantal på Introduktion til førstehjælp er dog maksimum 25 personer.

Deltagerbetaling

De fleste AMU-uddannelser er gratis for personer, som har en kort uddannelse (erhvervsuddannelse). Der er dog deltagerbetaling på følgende AMU-uddannelser, vi udbyder:
 
Personer, som har en videregående uddannelse, skal betale for deltagelse. Hvis du er interesseret i at deltage i en AMU-uddannelse, kan du kontakte os for yderligere oplysninger. 
 

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen afholdes hovedsaglig på  UC SYDs campus i Esbjerg eller Kolding, men det kan aftales med den enkelte kommune eller institution, at undervisningen afholdes i deres nærområde.

Uddannelsesbevis

UC Syddanmark udsteder uddannelsesbevis efter tilfredsstillende gennemført uddannelse. Uddannelserne er kompetencegivende og giver merit til Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU).

05

Organisatorisk information

Vi har i dette afsnit samlet en liste med links til vores mere formelle information. Som ansøger fortæller disse links dig om hvilke forpligtelser UC SYD har som udbyder af AMU.  

06

Kontakt

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Ønsker du yderligere information eller har du spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne udbudt af UC SYD er du velkommen til at kontakte os.

Uddannelseskoordinatoren kommer også gerne ud til kommuner, institutioner og virksomheder for en uforpligtende snak i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere.