Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

AMU

Pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser

Arbejde med sindslidende med misbrug

Lær at aflæse sindslidendes behov, så du kan give den rigtige pleje, omsorg og kontakt til sindslidende med misbrugsproblemer

På uddannelsen lærer du at observere og analysere den sindslidendes behov og herudfra varetage kontakten til samt plejen af borgeren. Med din viden om diagnoser, årsager, reaktioner og behandlingsformer bliver du i stand til at varetage pleje- og omsorgsopgaver for sindslidende borgere med misbrugsproblemer.

Deltagerbetaling

Uddannelsen er uden deltagerbetaling for:

  • ufaglærte
  • pædagogmedhjælpere
  • pædagogiske assistenter
  • faglærte med en erhvervsuddannelse

Der kan desuden søges VEU-godtgørelse. Medarbejdere med en pædagoguddannelse kan deltage mod betaling.

Du lærer at kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejdet med den sindslidende på baggrund af viden om psykotisk adfærd og misbrugsadfærd. Og du bliver også klædt på til at støtte og motivere borgeren til at gøre brug af behandlingstilbud og hjælpesystemer.

Efter uddannelsen har du viden om metoder i arbejdet med dobbeltdiagnoser, og du kan bruge denne viden til at udvikle relationer til borgeren med henblik på at fastholde denne i et konstruktivt samarbejde. I det arbejde kan du skelne mellem en støttende samtale og en terapeutisk samtale og kender din egen rolle og kompetencer.

Derudover bliver du også i stand til at vurdere, hvilke samarbejdspartnere der er relevante i forhold til den sindslidende med misbrug, og du kan indgå i det tværfaglige samarbejde i og på tværs af sektorerne.

Du bliver således klædt på til at være med til at give sindslidende borgere med misbrug et forbedret hverdagsliv og en forbedret livskvalitet.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen henvender sig til dig, der eks. er social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper eller tilsvarende.

Tilmeld dig her

Kolding: Januar - marts 2023

Kolding: Dyrehavevej 116 6000 Kolding
Dato: 10. januar - 7. marts 2023
Tilmeldingsfrist: 8. december 2022
Kviknr.: 56142340599-2023

Tilmeld dig her