Gå til hovedindhold

VEU-Godtgørelse

VEU-godtgørelse: 


VEU-godtgørelse står for voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse og er beregnet til vikardækning. Pengene er dog ikke øremærkede. 
 

Beløbet: 


Beløbet i 2015 er kr. 3.308,- pr. uge svarende til max. 80 % af højeste dagpengesats ved fuldtidsbeskæftigelse. Ved deltidsbeskæftigelse falder beløbet procentuelt.

VEU-godtgørelsen tilfalder arbejdsgiveren/institutionen, hvis du får løn under kurset. Får du ikke løn under kurset, får du selv VEU-godtgørelsen som lønkompensation. 
 

Hvem kan få VEU-godtgørelse: 


Du skal være i arbejde eller være selvstændig. Hvis du er ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du få uddannelsesydelse.

Ikke-uddannede og kortuddannede kan få VEU-godtgørelse. Du må have en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau f.eks. ufaglært, tømrer, murer elektriker osv.

Har du en videregående uddannelse kan du ikke få VEU-godtgørelse. Det gælder f.eks. pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker. Har du en videregående uddannelse, men ikke har haft beskæftigelse inden for dit uddannelsesområde i de sidste 5 år, kan du også få VEU-godtgørelse.

Hvis uddannelsen ligger om aftenen eller i weekender, kan du få VEU-godtgørelse, hvis du normalt arbejder om aftenen eller i weekender og dermed lider et løntab. Du kan også få VEU-godtgørelse, selvom dit arbejde ligger i dagtimerne, hvis du på et senere tidspunkt får afspadsering for den tid, du har været på uddannelse.

VEU-godtgørelsen søges på efteruddannelse.dk i forbindelse med din tilmelding til uddannelsen. 
 

Ikke A-kasse medlem:


Kontakt dit jobcenter/uddannelseshus.

Hvis du tilmelder dig flere uddannelser, skal du være opmærksom på, at VEU-godtgørelsesskemaet dækker flere uddannelser, men det skal sendes ind senest 4 uger efter den første uddannelses afslutning. Også selv om der på skemaet står: indsendes senest 4 uger efter sidste kursusdag. Så send skemaet så hurtigt som muligt. 
 

Kost og Logi: 


Er du under en Arbejdsmarkedsuddannelse indkvarteret uden for din bopæl, har du ret til tilskud til kost og logi, hvis du har mere end 60 kilometer i transport mellem bopæl og uddannelsessted, eller det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at du er indkvarteret uden for din bopæl. Retten til tilskud for kost og logi er kun gældende for personer i VEU-målgruppen.

Tilskuddet til kost og logi udgør maks. kr. 500,- pr. overnatning, og tilskuddet udbetales direkte til kursisten til dokumenterede udgifter. Det er overnatningen, der udløser tilskuddet, og der kan derfor på et ugekursus højst udbetales 4 gange kr. 500,-.

Læs mere om retten til VEU-godtgørelse på www.veug.dk