Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Kulturtilbud

Filmfestivaler

Filmfestivaler

CFU arrangerer hvert år filmfestival for 8. årgang i Haderslev og Tønder i samarbejde med Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommune. På festivalen konkurrerer elever i 8. klasse med deres egne kortfilm på mellem 3½ og 6 minutter (inkl. rulletekster). Indholdsmæssigt skal filmene have afsæt i et fælles tema, som elever og lærere vil blive forberedt på at arbejde med. Forløbet kulminerer med en festival med rød løber, vinderstatuette og diplomer for bedste skuespil, bedste historie, bedste teknik, bedste plakat, bedste film og en publikumspris.

Se nogle af filmene, der er blevet til gennem årene fra:

 

Dansk-tysk filmforløb

Det samme arrangeres i skoleårene 22-24 for 9.-10. årgang i samarbejde med Kulturaftalen Sønderjylland-Schleswig, som er en del af projektet ’Rum til fællesskab’. Her er det dog danske og tyske elever, som mødes på en 2 dages camp, hvor de, med hjælp fra professionelle filmfolk, bliver klædt på til at arbejde videre med at producere kortfilm på egen skole. Aktiviteten skal skabe en fællesskabsfølelse mellem danske og tyske unge og bidrage til de unges dannelse. Forløbet sluttes ligeledes af med en dansk-tysk filmfestival, den røde løber og diplomer.

Få et lille indtryk af filmforløbet i denne video: