Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Faglig vejledning i skolen

Lær at styrke den faglige kultur med vejledningsmetoder og procesværktøjer

  • Lær at designe og evaluere vejledningsforløb for kolleger for at skabe en bedre faglig arbejdskultur. 

Hvordan udvikler man den gode faglige og kollegiale kultur? Med modulet Faglig vejledning i skolen får du både nye perspektiver på den gode faglige kultur samt metoder og værktøjer til at realisere den.

Med dit fag som kerne lærer du at facilitere og udvikle samarbejdet omkring faget og det faglige områdes udvikling i skolen gennem kommunikation og ledelse. Du får indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsteori og -metode, og du får udviklet dine personlige kompetencer i forhold til at lede og fremme samtaler og læreprocesser i forskellige kollegiale fora. Målet er, at du kan udvikle en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur, som samtidig styrker elevernes læring generelt og inden for dit fag.

Du kommer til at lære at se problematikker og udfordringer fra flere perspektiver med iagttagelsespositioner og interaktionsprocesser, og du bliver i stand til at reflektere over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Hvordan du argumenterer for kollegiale lære- og udviklingsprocesser samt definerer, leder og evaluerer indsatsen. 
  • Lær at tage ansvar for fagdidaktiske udviklingsprocesser ved hjælp af vejledning, udviklingsprocesser, kommunikation og en ledelsestilgang baseret på observation og positionering. 
  • Hvordan du reflekterer over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?

Du skal søge ind på modulet, hvis du gerne vil have en nøglefunktion i forhold til at skabe og udvikle den faglige kultur gennem vejledning og procesledelse. Det kan være i din rolle som lærer, leder, ressourceperson eller pædagog. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Den studerende 

  • kan påtage sig ansvar for at rammesætte og proceslede fagdidaktiske udviklingsprocesser. 
  • mestrer anvendelse af forskellige vejledningsfaglige tilgange og positioner. 
  • kan indgå i, facilitere og udvikle samarbejdet omkring faget og det faglige områdes udvikling i skolen. 
  • har viden om teorier vedrørende praksislæring - herunder organisatoriske betingelser for læreprocesser. 
  • har indsigt i vejledningsteori, -metoder og procesledelse. 
  • har indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsteori og -metode. 
  • kan reflektere over iagttagelsespositioner og interaktionsprocesser i samarbejdet. 
  • kan begrunde, definere, lede og evaluere kollegiale udviklingsprocesser. 
  • mestrer kommunikative kompetencer i forhold til at etablere og facilitere det fagdidaktiske udviklingsarbejde. 
  • kan reflektere over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Faglig vejledning i skolen

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information