Lær at styrke den faglige kultur med vejledningsmetoder og procesværktøjer
- Lær at designe og evaluere vejledningsforløb for kolleger for at skabe en bedre faglig arbejdskultur.
Hvordan udvikler man den gode faglige og kollegiale kultur? Med modulet Faglig vejledning i skolen får du både nye perspektiver på den gode faglige kultur samt metoder og værktøjer til at realisere den.
Med dit fag som kerne lærer du at facilitere og udvikle samarbejdet omkring faget og det faglige områdes udvikling i skolen gennem kommunikation og ledelse. Du får indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsteori og -metode, og du får udviklet dine personlige kompetencer i forhold til at lede og fremme samtaler og læreprocesser i forskellige kollegiale fora. Målet er, at du kan udvikle en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur, som samtidig styrker elevernes læring generelt og inden for dit fag.
Du kommer til at lære at se problematikker og udfordringer fra flere perspektiver med iagttagelsespositioner og interaktionsprocesser, og du bliver i stand til at reflektere over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du argumenterer for kollegiale lære- og udviklingsprocesser samt definerer, leder og evaluerer indsatsen.
- Lær at tage ansvar for fagdidaktiske udviklingsprocesser ved hjælp af vejledning, udviklingsprocesser, kommunikation og en ledelsestilgang baseret på observation og positionering.
- Hvordan du reflekterer over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Faglig vejledning i skolen
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 31.01.2025
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 11.500
- Kursusnummer: EH06-24108
Faglig vejledning i skolen
Der er undervisning 8 gange 4 timer(10 ECTS) på følgende ugedag tirsdag, i perioden uge 35 - 46. Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Eksamensopgave afleveres den 15. december 2024. Eksamen afholdes i uge 2 el. 3, 2025. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2024.
- Slutdato: 27.06.2025
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 12.800
- Kursusnummer: EH06-25010
Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Eksamensopgave afleveres den 15. maj 2025. Eksamen afholdes i uge 24, 2025. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. december 2024.