Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter
Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, undervisningen kan starte op på campus igen.
Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.
Lær at analysere og vurdere de skriftlige forudsætninger og vanskeligheder hos unge og voksne
- Bliv bedre til at vurdere og foreslå tilbud og undervisning i skriftsproglige vanskeligheder på baggrund af formål og kriterier.
Med modulet Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning får du ikke kun undervisning i at se de mange forskellige måder, at skriftsproglige udfordringer kan komme til udtryk på. Du får også teori og metoder til at kunne vurdere, hvor de skriftsproglige vanskeligheder er størst, for eksempel inden for fonetik, fonologi, syntaks eller semantik.
Ved modulets afslutning, vil du have en grundig forståelse for årsager og fremtrædelsesformer for skriftsprogsvanskeligheder, og du kan, med udgangspunkt i nuværende lovgrundlag, foreslå eksisterende tilbud om afdækning, undervisning og vejledning til unge og voksne med skriftsproglige vanskeligheder.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan du afdækker, analyser og vurderer relevante skriftsproglige forudsætninger og færdigheder hos unge og voksne.
- Hvordan du vurderer materialer og vejledning til afdækning af skriftsprogsvanskeligheder i praksis.
- Formidling af afdækningsresultater og konklusioner til unge og voksne samt til relevante samarbejdspartnere eller nøglepersoner.
- Viden om dansk tale- og skriftsprog, herunder områderne fonetik og fonologi, morfologi, ortografi, syntaks, semantik, pragmatik samt tekstopbygning og -sammenhæng.
- Opdateret forskningsbaseret viden om delfærdigheder i læsning, stavning og skrivning, samt om læse-, stave- og skriveudvikling.
- Brug af kompenserende undervisningsmaterialer.
- Hvordan du foretager egne undersøgelser af forskellige testtyper.
- Viden om lovgrundlaget for eksisterende tilbud om afdækning, undervisning og vejledning af unge og voksne med utilstrækkelige færdigheder i læsning, stavning og skrivning.
Modulet er et valgmodul på Pædagogiske diplom, men kan også tages selvstændigt.