Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Tidlig indsats i dagtilbud i de første leveår for børn i udsatte positioner

Styrk dit arbejde med børn i udsatte positioner med pædagogisk fokus på den tidlige helhedsorienterede indsats for barnet og familien

  • Lær at identificere børn i udsatte positioner med viden om resiliens og sårbarhed samt socioøkonomiske- og kulturelle faktorer
  • Lær at initiere udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov

Alle børn har ret til et godt og trygt børneliv, og den tidlige indsats i dagtilbuddet kan hjælpe de børn, der er i risiko for at mangle viden og færdigheder til at komme godt i gang med livet i skolen. Med viden og færdigheder fra dette modul kan du identificere ændret adfærd, udviklingsmønstre eller generelle tegn på mistrivsel - og agere på dem.

Yngre børn har særlige behov for mestringsoplevelser, lege og aktiviteter, som kan skabe den nødvendige trivsel, læring, udvikling og dannelse. På dette modul vil du lære teorier og få ny viden om barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år: Vigtige egenskaber, som har betydning for deltagelsesmulighederne gennem hele livet.

Du vil ved modulets afslutning også have indgående kendskab til begreber som resiliens og sårbarhed, få indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer. Alt sammen for at klæde dig bedst muligt på til at indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, forældre og tværprofessionelle instanser.  

Det får du indsigt i på dette modul

  • Hvordan du starter det udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov
  • Lær at indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, forældre og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn og familier i udsatte positioner
  • Hvordan du fagligt iagttager, analyserer, begrunder og udvikler særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for de yngste børn, individuelt og i børnegruppen

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Du ønsker at styrke dit nuværende pædagogiske arbejde inden for dagtilbud med børn i udsatte positioner, eller du er måske ved at specialisere dig i den tidlige indsats for udsatte børn. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål
Den studerende

Kompetencemål

  • kan initiere udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov for, ret til samt mulighed for deltagelse, trivsel, læring og udvikling i fællesskabet
  • kan indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, forældre og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn og familier i udsatte positioner
  • kan indgå i samarbejde omkring det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse med en særlig opmærksomhed på familiens deltagelsesmuligheder samt deltagerforudsætninger

Vidensmål

  • har viden om resiliens og sårbarhed, indsigt i risiko- og beskyttelsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklusionsmekanismer i arbejdet med de yngste børn fra familier i udsatte positioner
  • har indsigt i teorier og viden om barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år med betydning for chancelighed og deltagelsesmuligheder gennem livet
  • kan reflektere over relationsarbejdets forebyggende og udviklingsstøttende funktion i arbejdet med børn og forældre fra familier i udsatte positioner

Færdighedsmål

  • kan iagttage, analysere, begrunde og udvikle særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for de yngste børn, individuelt og i børnegruppen
  • kan anvende erfaring, viden og teorier til belysning af roller og positioners betydning samt håndtering af dilemmaer forbundet med samarbejdet omkring de yngste børn i udsatte positioner
  • kan i samarbejde med leder og kolleger tilrettelægge et forebyggende og inkluderende pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet, der medtænker barnets og familiens perspektiver og situation
  • kan indgå i og skabe rammer for forældresamarbejde i forhold til de yngste børn i udsatte positioner.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Tidlig indsats i dagtilbud i de første leveår for børn i udsatte positioner

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information