Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Ledelse og coaching

Lær at udvikle og implementere coachingprocessen i lederskabet

  • Forstå hvordan du leder og gennemfører coachingsamtaler på individ- og teamniveau inden for de organisatoriske rammer og kontekst. 

Kan coaching styrke din organisation? Med modulet Ledelse og coaching lærer du både, hvor potentialet for coaching er størst, og hvordan du indleder ledelsesmæssig coaching i din daglige praksis.

Med en række teorier og metoder inden for ledelsesmæssig coaching får du en forståelse for, hvordan du kan lede og gennemføre coachingsamtaler. Og da alle organisationer ikke ligner hinanden, skal du reflektere over, hvordan din nye forståelse og praksis kan udvikle og styrke netop din organisation og ledelsespraksis. 

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Lær teorier og metoder inden for ledelsesmæssig coaching og reflektér over anvendt praksis hermed. 
  • Lær hvordan du coacher i egen ledelsespraksis samt initierer coachende processer i egen organisation. 
  • Forstå hvordan du kan lede og gennemføre coachingsamtaler og -processer inden for eget ledelsesmæssigt rum og kontekst. 
  • Lær at lede, udvikle og implementere coachingprocesser inden for det organisatoriske område.  

Modulet er et valgmodul på Diplom i ledelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Modulet er for dig, der til daglig arbejder som leder, og som gerne vil have en udvidet personlig værktøjskasse, så du kan indgå som en coachende leder i organisationer. Modulets faglige udbytte kommer dig til gode, lige meget om du arbejder i en privat eller offentlig organisation. Du skal bare være dedikeret og villig til at løfte din faglighed til næste niveau. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

  

Det står det i studieordningen 

Formål 
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at: 

  • Udvikle og implementere coachingprocesser i lederskabet samt lede og gennemføre coachingsamtaler på individ- og teamniveau inden for de organisatoriske rammer og kontekst. 

Mål for læringsudbytte 
Viden og forståelse 
Det er målet, at den studerende har viden om og forståelse af: 

  • Teorier og metoder inden for ledelsesmæssig coaching og kan reflektere over anvendt praksis hermed. 

Færdigheder 
Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at: 

  • Kunne coache i egen ledelsespraksis samt initiere coachende processer i egen organisation. 

Kompetence 
Det er målet, at den studerende kan: 

  • Lede og gennemføre coachingsamtaler og processer inden for eget ledelsesmæssigt rum og kontekst. 
  • Lede, udvikle og implementere coachingprocesser inden for det organisatoriske område.  

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Ledelse og coaching

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information