Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Særlige vejledningsbehov

Lær at varetage vejledning af mennesker med særlige vejledningsbehov

  • Lær at identificere særlige vejledningsbehov med udgangspunkt i psykologiske og sociologiske perspektiver. 
  • Forstå hvordan inklusion, integration, marginalisering og stigmatisering påvirker mennesker. 
  • Lær at initiere netværksarbejde for at understøtte vejledningen af folk med særlige behov.  

Mennesker med særlige vejledningsbehov stiller yderligere krav til din evne til at håndtere komplekse udviklingsopgaver. Det vil dette modul gøre dig i stand til, så du får inddraget så mange perspektiver og muligheder som muligt i vejledningen af mennesker med særlige vejledningsbehov. 

Du får viden om relevante teorier, metoder og redskaber som  du i rollen som vejleder kan bruge til at kvalificere vejledningen ved at tage udgangspunkt i identificeringen og vurderingen af den vejledtes behov. Du vil også få et overblik over uddannelses-, aktivitetsmuligheder samt støtteforanstaltninger i forbindelse med gennemførelse af uddannelse og vejledningsforløb.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Lær at identificere, beskrive og vurdere mennesker med særlige vejledningsbehov og tag højde for behovene i dit valg af vejledningspraksis. 
  • Hvordan du dokumenterer og kvalitetsvurderer konkrete vejledningsaktiviteter og formidler disse tværfagligt til samarbejdspartnere og de vejledtes netværk. 
  • Din rolle og ageren som vejleder, når du skal indgå i tværfagligt samarbejde og samtidig samarbejde med de vejledtes netværk.

Modulet er et valgmodul på Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Modulet er for dig, der arbejder professionelt med eller er interesseret i vejledning af børn, unge og voksne med særlige vejledningsbehov.

Adgangskrav

For at følge dette modul skal du mindst have en relevant uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (KVU) eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse.  

Det står der i studieordningen

Læringsmål: 
Viden 

  • Skal have viden om mennesker med særlige vejledningsbehov og kunne identificere, beskrive og vurdere disse. 
  • Skal have vejledningsteoretisk, psykologisk og sociologisk viden om relationer og netværkssamarbejde i et inklusionsperspektiv. 
  • Skal have viden om uddannelses- og aktivitetsmuligheder samt støtteforanstaltninger i forbindelse med gennemførelse. 

Færdigheder 

  • Skal kunne anvende og vurdere teorier, metoder og redskaber, som kvalificerer vejledning for mennesker med særlige vejledningsbehov. 
  • Skal kunne vurdere vejledningsfaglige problemstillinger relateret til mennesker med særlige vejledningsbehov samt begrunde og vælge relevante vejledningsmetoder. 
  • Skal kunne dokumentere og kvalitetsvurdere konkrete vejledningsaktiviteter og formidle disse tværfagligt til samarbejdspartnere og vejledtes netværk. 

Kompetencer 

  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i vejledningspraksis. 
  • Skal kunne initiere og indgå i tværfagligt samarbejde og samarbejde med vejledtes netværk. 
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle kompetencer til at vejlede mennesker med særlige vejledningsbehov. 

Indhold

  • Psykologiske og sociologiske perspektiver på identifikation af særlige vejledningsbehov. 
  • Inklusion, integration, marginalisering og stigmatisering. 
  • Vejledningsteoretiske og -metodiske perspektiver på særlige vejledningsbehov som forudsætning for vejledtes samfundsmæssige deltagelse. 
  • Netværksarbejde og initiering heraf. 
  • Uddannelses- og aktivitetsmuligheder samt støtteforanstaltninger.  

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Særlige vejledningsbehov

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information