Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Uddannelse: Matematikvejleder

Fagområde: Matematikvejleder
Tilmeld

Lær hvordan du klæder dine elever bedst på i matematikfaget med digitale læremidler og kompetencer

  • Lær at rådgive kolleger om udviklingen af digitale teknologier og deres anvendelse i matematikfaget. 

Teknologi kan berige undervisningen og læringen i matematikfaget, men det kræver de rette kompetencer at vurdere og anvende den. De kompetencer får du på modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget, og du lærer samtidig at formidle din viden til kolleger og ledere.

Formålet med at bruge digitale læremidler i matematik er selvfølgelig at styrke elevernes læring og kompetencer i faget, men også at styrke de påkrævede digitale kompetencer i det 21. århundrede. Det betyder blandt andet, at du lærer at betjene og anvende teknologier og digitale læremidler, herunder dynamisk geometriprogram, CAS og regneark, i undervisningssammenhæng. Du bliver i samme omgang introduceret til den aktuelle debat om teknologianvendelse i faget og generelt i undervisningen.

Modulet åbner for nyt indhold og nye arbejdsformer i matematikundervisningen, og dem lærer du at håndtere kritisk og konstruktivt i forhold til både muligheder og begrænsninger. Du kan dermed få en nøglerolle i forhold til at indføre og argumentere for teknologiens anvendelse og brug i matematikfaget i din organisation eller skole.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Lær at anvende en række teknologier i matematikfaget og bliv introduceret til muligheder og begrænsninger ved dem. 
  • Hvordan du udvikler og tilrettelægger undervisning i matematikfaget med udgangspunkt i mulighederne for at anvende teknologi i faget. 
  • Hvordan du vejleder og hjælper kolleger og ledelse i anvendelse af teknologi og digitale læremidler i matematik.

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til? 

Du skal søge ind på modulet, hvis du gerne vil lære, hvordan du bedst anvender teknologi og digitale læremidler i matematikfaget. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Den studerende 

  • kan vurdere og analysere teknologiers og digitale læremidlers muligheder og begrænsninger i forhold til indhold og metoder i matematikundervisningen. 
  • kan formidle viden om teknologier og deres anvendelser til kolleger. 
  • kan inspirere og vejlede kolleger og ledelse i forbindelse med anvendelse og integration af forskellige teknologier i matematikundervisningen. 
  • har viden om og kan forholde sig kritisk og konstruktivt til brug af teknologier og digitale læremidler på alle niveauer i folkeskolens matematikundervisning, herunder læremidlernes muligheder og begrænsninger i forhold til indhold og arbejdsformer i matematikundervisningen. 
  • har viden om grundlaget for at inddrage teknologier i matematikundervisningen. 
  • har viden om den aktuelle debat om at anvende teknologi i faget - som f.eks. computing og 21-skills. 
  • har viden om didaktiske perspektiver på teknologianvendelse i undervisningen generelt og i matematik specielt. 
  • kan betjene og anvende teknologier og digitale læremidler, herunder DGP, CAS og regneark, i undervisningssammenhæng. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information