Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Mediekultur

Udbyder: Modul

Uddannelse: Pædagogisk Diplomuddannelse

Fagområde: Medier og kommunikation

Tilmeld

Læs online, hvis corona-pandemien fortsætter i efteråret  

Du kan trygt tilmelde dig de moduler eller kurser, du gerne vil læse i efteråret. Vi tilpasser undervisningen, så den kan gennemføres online eller lever op til de sundhedsfaglige retningslinjer, der gælder på det tidspunkt, hvis vi kan undervise dig på campus.

Du vil blive orienteret om undervisningsformen inden første undervisningsdag.

Lær hvordan medier påvirker os og omvendt og brug den viden til mediepædagogisk vejledning  

  • Få en forståelse for mediekulturelle problemstillinger og mediebrugs betydning for identitetsdannelse, som socialiseringsfaktor og for kulturel betydningsdannelse. 
  • Lær hvordan du undersøger børns, unges og voksnes mediebrug og medievaner i forskellige kontekster. 

Vi er omgivet af medier i vort moderne samfund. Derfor er der behov for at forstå implikationer og vejledning i forhold til at bruge medierne. Både forståelse og mediepædagogisk vejledning vil du lære på modulet i mediekultur. 

Du vil starte med at se på mediekulturelle problemstillinger knyttet til sammenhængen mellem hverdagsliv og mediebrug både som samfund, kultur og for det enkelte individ. Denne viden kan du bruge til at lave undersøgelser af børns, unges og voksnes mediebrug og medievaner i forskellige kontekster, og du kan derefter håndtere den mediepædagogiske vejledning på et informeret grundlag. Du vil også få en forståelse for de personlige, samfundsmæssige og organisatoriske muligheder og rammer for mediebaseret undervisning. 

Ved modulets afslutning kan du vurdere og anvende mediepædagogiske og mediedidaktiske metoder, og du kan reflektere over mediers betydning i et dannelses-, kompetence- og læringsperspektiv. 

Det får du indsigt i på dette modul:  

  • Lær at håndtere mediepædagogisk vejledning gennem undersøgelser af børns, unges og voksnes mediebrug og medievaner i forskellige kontekster. 
  • Forstå de personlige, samfundsmæssige og organisatoriske muligheder og rammer for mediebaseret undervisning.  
  • Hvordan børns, unges og voksnes mediebrug og medievaner påvirker identitetsdannelsen, socialiseringsfaktoren og den kulturelle betydningsdannelse.  

Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?  

Du vil gerne - eller arbejder allerede - med billedkunst og æstetik, men du vil gerne inddrage de medier og medieformer, som børn og unge selv finder relevante i deres hverdag. Med dette modul bliver du klædt på til det.  

Adgangskrav 

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen 

Læringsmål  

Den studerende  

  • kan håndtere mediekulturelle problemstillinger knyttet til sammenhængen mellem hverdagsliv og mediebrug belyst i et samfundsmæssigt, kulturelt og mediepædagogisk perspektiv.  
  • kan indgå i samarbejder om mediers betydning for identitetsdannelse, som socialiseringsfaktor og for kulturel betydningsdannelse.  
  • kan påtage sig ansvar for undersøgelser af børns, unges og voksnes mediebrug og medievaner i forskellige kontekster.  
  • kan håndtere mediepædagogisk vejledning.  
  • har viden om mediers samfundsmæssige, kulturelle og pædagogiske betydning.  
  • kan reflektere over mediers betydning i et dannelses-, kompetence- og læringsperspektiv.  
  • har indsigt i, hvorledes mediebrug indgår i hverdagslivet og i en mediepædagogisk praksis.  
  • kan forstå personlige, samfundsmæssige og organisatoriske muligheder og rammer for mediebaseret undervisning.  
  • kan vurdere og anvende mediepædagogiske og mediedidaktiske metoder.  
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet? 

På modulet bliver du bedømt ved en prøve med ekstern censor.