Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Pædagogisk viden og forskning

Lær grundstenene i moderne pædagogik og brug dem til at udvikle din faglighed

  • Lær at vurdere og gennemføre pædagogiske tiltag i praksis og argumentere for dine valg.

Pædagogik har altid været vigtigt at diskutere. Med dette modul bliver du i stand til at styrke din egen og din institutions professionelle position med forskningsbaseret viden og indsigt i værdigrundlaget for pædagogisk praksis.

Du kommer til at undersøge pædagogikkens hjørnesten i viden og værdier. Med den viden kan du argumentere for pædagogiske tiltag på både samfundsniveau og konkret i din egen praksis. Samtidig kommer du til at kunne tage et højere refleksionsniveau i forhold til den pædagogiske praksis og faktisk kunne analysere og vurdere det videns- og værdimæssige grundlag, som den er bygget på.

Afslutningsvis lærer du at håndtere dilemmaer, som kan opstå i den pædagogiske praksis, og du lærer at knytte de konkrete problemstillinger med etiske overvejelser og din egen professionelle position.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan pædagogik er begrundet i viden og værdier - og hvordan du kan argumentere for dem. 
  • Lær at vurdere og iværksætte nye pædagogiske initiativer eller tiltag i den pædagogiske virksomhed. 
  • Lær at håndtere etiske og praktiske dilemmaer, som opstår i den pædagogiske praksis.

Modulet er et obligatorisk modul på pædagogisk diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er for dig, der arbejder med pædagogik eller ønsker at supplere din nuværende uddannelse eller praksis med en dybere og pædagogisk viden.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål 
Modulet skal kvalificere den studerende til at identificere og vurdere praktiske og teoretiske vidensformer inden for den pædagogiske profession. Det skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere pædagogisk viden, herunder ny forskning, med henblik på udvikling af pædagogisk praksis. 

Mål for læringsudbytte 
Kompetencemål 
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at  

  • undersøge hvordan pædagogik er begrundet i viden og værdier. 
  • argumentere for pædagogiske tiltag på et pædagogisk viden- og værdigrundlag. 
  • vurdere mulighederne for at gennemføre begrundede pædagogiske tiltag i praksis. 
  • reflektere over sin professionelle position og selvforståelse inden for den pædagogiske virksomhed. 

Viden 

  • have indsigt i teorier om viden og pædagogisk videnskab. 
  • have forståelse af samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen af pædagogisk viden og praksis. 
  • kunne reflektere over hvilken betydning pædagogisk viden og etik har for den professionelle position. 
     

Færdigheder 

  • kunne analysere og vurdere det videns- og værdimæssige grundlag for pædagogisk praksis. 
  • kunne analysere den samfundsmæssige baggrund for at pædagogisk viden efterspørges konkret i tid og sted. 
  • kunne håndtere dilemmaer i den pædagogiske praksis knyttet til etik og forholdet mellem viden og praksis. 

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Pædagogisk viden og forskning

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information