Omsæt din viden til et afsluttende afgangsprojekt
- Gør din akademiuddannelse i friluftsvejledning færdig med afgangsprojektet.
- Vis, hvad du kan som friluftsvejleder.
Som friluftsvejleder skal du bruge din viden om både pædagogik og friluftsliv til at skabe og deltage i forløb i naturen, som skaber læring og udvikling. Du skal være klar til at komme med løsninger og handlemuligheder. Og du skal sætte forsøg i gang og være parat til fortsat at udvikle dig.
Akademiuddannelsen i friluftsvejledning har givet dig den viden om teori og praksis, som du skal bruge i dit arbejde. Nu skal du vise, at du kan bruge din viden fra hele uddannelsen i et samlende projekt. Lige fra idé til udførelse og teoretiske overvejelser om teori og metode. Du skal også have med, hvad du har lært på valgfag uden for fagområdet.
Afgangsprojektet træner dig dermed i at omsætte, hvad du har lært på uddannelsen. Det kan du bruge, når du som friluftsvejleder står med ansvaret for at skabe et læringsforløb i naturen.
Det får du indsigt i på dette modul:
- At omsætte din viden fra akademiuddannelsen i friluftsvejledning til praksis.
- At omsætte den viden du har fra forskellige fag i et samlende projekt.
- At vise, at du kan bruge teori, metoder og værktøjer fra feltet friluftsvejledning.
- At arbejde selvstændigt eller i en gruppe med en problemformulering.
Modulet er et obligatorisk modul på Akademiuddannelsen i friluftsvejledning.
Adgangskrav
For at gå til prøve i afgangsprojektet skal du have taget moduler svarende til 50 ECTS.
Det står der i studieordningen
Læringsmål
Den studerende
Viden
- har teoretisk, praktisk og udviklingsbaseret viden om læreprocesser, pædagogik og vejledning i friluftsliv og i forhold til forskellige målgrupper.
- har viden om uddannelses- og samfundsmæssige forhold og problemstillinger i forhold til friluftsaktiviteter og friluftsliv.
- har forståelse for brug af faglige begreber og metoder i relation til vejledning i friluftsliv og de opgaver, der udspringer heraf.
Færdigheder
- kan anvende friluftsvejledningens centrale metoder og værktøjer i teori og praksis.
- kan give forslag til løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier og metoder.
Kompetencer
- kan deltage i udviklingsprocesser med tværfaglige problemstillinger med relevans for vejledning og læring i natur og friluftsliv.
- kan igangsætte og lede mindre forsøgsarbejder inden for feltet friluftsliv.
- kan identificere egne læringsbehov og i tilknytning hertil udvikle egen vejledningspraksis og profession.
Indhold
Modulet sætter fokus på den studerendes arbejde med et selvvalgt emne og problemstilling. Emnet skal knyttes til uddannelsens indhold, herunder eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område, og inddrage teorier og metoder, som den studerende har mødt under sit studieforløb. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Uddannelsesinstitutionen skal godkende projektets tema og problemformulering.
Arbejdsformer
Den studerende arbejder selvstændigt eller i gruppe med afgangsprojektet. Den studerende modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet?
Afgangsprojektet afsluttes enten med en mundtlig prøve kombineret med skriftligt oplæg eller med en skriftlig opgave.
Projektet bedømmes individuelt med ekstern vurdering efter 7-trins-skalaen.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Afgangsprojekt, Akademiuddannelse i Friluftsvejledning
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.
Lone Houmann Holst (LHHO)
Chefkonsulent
Telefon: 7266 5211
E-mail: lhho@ucsyd.dk