Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Human ernæring og sundhedsfremme

Rådgiv forskellige målgrupper om sundhed og ernæring

  • Lær hvordan du rådgiver om kost og ernæring ved at anvende anerkendte værktøjer og metoder.
  • Udregn individers næringsbehov og brug dem til at vurdere og formidle kostvaner, der passer til deres socioøkonomiske og kulturelle forhold.
  • Forstå de udfordringer, som socioøkonomiske og kulturelle forhold giver i forhold til kost og ernæring.

Alle ved, at mad og drikke er benzin til hjerne og muskler. Og den benzin kan være afgørende for, hvor godt vi klarer vores hverdag. Men hvad de fleste ikke ved er, hvordan de sammensætter en kost, der passer til det liv og den hverdag, som de har. Det er her, at du kommer ind i billedet.

Med udgangspunkt i teorier og metoder fra modulet i human ernæring og sundhedsfremme er du ikke bare ekspert i at sammensætte en god og sund kost. Du kan også udregne de specifikke og personlige behov, som enkelte individer har. Med denne viden kan du rådgive dem bedst muligt om deres daglige ernæring.

Det er sjældent alle metoder, der fungerer på alle mennesker. Derfor bliver du på modulet introduceret for en række metoder, som du kan anvende i dit daglige arbejde. Det kan for eksempel være kostanamnese eller mere klinisk kontrollerede undersøgelser.

At rådgive om kost og ernæring kræver ikke bare viden om næringsstoffer og vitaminer. Du skal også vide, hvordan du formidler den viden til forskellige målgrupper. Derfor vil du på modulet også lære at tage højde for socioøkonomiske og kulturelle forhold i din rådgivning og dine anbefalinger.

Modulet er et obligatorisk modul på Den Ernæringsfaglige Diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Hvordan du bruger fødevaredatabaser og kostberegning til at give kostråd til forskellige målgrupper.
  • Bliv introduceret for kostundersøgelsesmetodik; blandt andet kostanamnese og randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelser.
  • Hvordan du kan komme med anbefalinger til mennesker med viden om makronæringsstoffers omsætning og udregning af menneskers energibehov.
  • Få forståelse for kostvaner og fødevareforbrug relateret til forskellige målgrupper og deres socioøkonomiske og kulturelle forhold.
  • Hvordan du anbefaler indtagelse af udvalgte vitaminer, mineraler og antioxidanters med viden om deres omsætning og behov.
  • Udvalgte teorier og metoder om, hvordan kostvaner påvirkes af individuelle socioøkonomiske og kulturelle forhold
Hvem henvender modulet sig til?

Du vil gerne gøre mennesker sundere og gladere i deres hverdag. Det vil du gøre, ved at påvirke deres kost og vaner positivt. Med dette modul får du teorierne, metoderne og viden til at gøre det effektivt og professionelt. Du får samtidig en forståelse for det arbejde som ligger i at udvikle teorier og viden indenfor fagfeltet ernæring.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Modulet har fokus på den humane organismes ernæring. Dette belyses ud fra et ernæringsfysiologisk perspektiv samt et socioøkonomisk og kulturelt perspektiv. Der fokuseres endvidere på kost-anbefalinger, og hvordan disse anbefalinger omsættes i praksis i forhold til specifikke målgrupper. 

Læringsmål 

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering 

Viden

  • har viden om den humane organismes omsætning af energi og næringsstoffer biokemisk og fysiologisk 
  • har indsigt i, forståelse for og kan reflektere over de officielle kostanbefalinger og kostråd 
  • har indsigt i socioøkonomiske og kulturelle faktorers betydning i forhold til kostvaner 

Færdigheder

  • kan anvende kostanbefalingerne og danskernes kostvaner til at identificere forskellige grup-per i befolkningen, og om de lever op til næringsstofanbefalingerne 
  • kan vurdere og formidle næringsstof- og kostanbefalinger ud fra fastsættelse af individets behov 
  • kan vurdere og formidle kostvaner relateret til socioøkonomiske og kulturelle forhold 
  • kan udvikle færdigheder i forhold til at optage en kostanamnese 

Kompetencer

  • kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge 
  • kan indgå i samarbejde med andre faggrupper om at fremme forskellige målgruppers kost-vaner.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet?

På modulet vil du blive vurderet efter 7-trins skalaen med ekstern censur.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Human ernæring og sundhedsfremme

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information