Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom-, akademi- eller masterniveau
  • Skræddersyede forløb For kommuner og organisationer, der ønsker skræddersyede videreuddannelsesforløb til medarbejdere og ledere

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Find os Adresser og kontaktoplysninger - du finder det hele her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Socialt arbejde i relation til æresrelateret social kontrol

Udbyder: Modul

Uddannelse: Den sociale diplomuddannelse

ECTS: 10

Fagområde: Valgmoduler uden for et fagområde på Social diplom

Tilmeld

Corona-info om undervisning på campus

Vi har igen åbnet dørene for undervisning på campus. Tilmelder du dig et modul med undervisning på campus, sørger vi selvfølgelig for at følge sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer.

Lær hvordan du forebygger og agerer over for æresrelateret social kontrol og vold i din rolle som socialarbejder

  • Få ny viden om social kontrol, kønsbaseret vold og nye kulturforståelser, som du kan anvende i dit arbejde.
  • Lær om lovgivning, rettigheder og ansvar i forhold til æresrelateret social kontrol for både borgere og velfærdsprofessionelle.

Æresrelateret social kontrol og vold er meget svært at opspore og forebygge uden forståelse for problemets ophav. Med dette modul får du en ny kulturforståelse af begreber  som ære, familie og køn. Med dem kan du lettere bidrage med både rådgivende og indgribende arbejde for at undgå æresrelateret kontrol og vold.

Ud over et indgående kendskab til de kulturelle og familiære dynamikker, så vil du også få kendskab til de juridiske rammer for arbejdet med inddragelse af både borgerrettigheder og dine faglige pligter og ansvar. Du vil lære at lave risikovurderinger i praksis og derefter opstille handlemuligheder og mulige dilemmaer. Du får mulighed for at teste de nye perspektiver fra undervisningen i din egen praksis.

Da æresrelateret social kontrol eller vold ofte er komplicerede sager, vil du også lære at indgå i samarbejde med andre professionelle om håndtering af problemstillinger, forebyggelse og risici i arbejdet. Samtidig vil du kunne rådgive og tage ansvar inden for rammerne af din professionelle etik.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Få forsknings- og udviklingsbaseret viden om social kontrol, kønsbaseret vold og familiedynamikker, og lær hvordan du kan inddrage det i dit arbejde.
  • Hvordan æresbegreber, kulturforståelser, familiedynamikker og familieformer skaber grundlag for æresrelateret social kontrol.
  • Lær at indgå i det forebyggende arbejde og anvende metoder til risikovurdering.
  • Få indblik i lovgivning, herunder borgeres rettigheder og fagpersoners pligter og ansvar.
  • Bliv introduceret til en række dilemmaer og handlemuligheder i praktisk arbejde med problemstillinger om æresrelateret social kontrol.

Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Arbejder du i en funktion, hvor du skal kunne identificere og handle over for æresrelateret vold og social kontrol? Så bør du overveje dette modul, for at få ny forsknings- og praksisbaseret viden samt juridisk forståelse for arbejdet.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse.
En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål:
De studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at analysere problemstillinger, arbejde forebyggende og håndtere risici i relation til æresrelateret social kontrol.

Indhold:

  • Social kontrol, kønsbaseret vold og medborgerskab
  • Æresbegreber, kulturforståelser, familiedynamikker og familieformer
  • Det forebyggende arbejde og metoder til risikovurdering
  • Lovgivning, herunder borgeres rettigheder og fagpersoners pligter og ansvar
  • Dilemmaer og handlemuligheder i praktisk arbejde med problemstillinger om æresrelateret social kontrol

Læringsmål:
Viden
Den studerende

  • Skal have forsknings- og udviklingsbaseret viden om ære, social kontrol, kønsbaseret vold og familiedynamikker, samt viden om tilgange i forebyggelse og metoder til risikovurdering
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier og metoders anvendelse i og betydning for praksis i relation til æresrelateret social kontrol.

Færdigheder
Den studerende

  • Skal kunne anvende viden, lovgivning og metoder om æresrelateret social kontrol i praksis.
  • Skal kunne vurdere relevant viden og teorier til at analysere komplekse problemstillinger om æresrelateret social kontrol, samt begrunde og vælge forebyggende tiltag, risici og handlemuligheder i praksis.
  • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger i relation til æresrelateret social kontrol til andre fagpersoner.

Kompetencer
Den studerende

  • Skal kunne identificere og håndtere dilemmaer og komplekse problemstillinger om æresrelateret social kontrol i praksis.
  • Skal selvstændigt kunne indgå i samarbejde med andre professionelle om håndtering af problemstillinger, forebyggelse og risici i relation til æresrelateret social kontrol og påtage sig ansvar inden for rammerne af professionel etik
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen praksis i arbejdet med æresrelateret social kontrol.