Hvordan kommer jeg igennem denne Coronatid uden at blive helt skør eller ”fuldtidstrist”?

Bekymringstanker kan fylde meget i denne tid, hvor vi konstant kan høre og læse nyheder om situationen med coronavirussen. Men hvordan undgår man, at tankerne tager overhånd?

Vores psykolog, Kirsten Opsal Bertelsen, giver dig her nogle gode råd, så du lettere kan tackle dine bekymringer og undgå at blive 'fuldtidstrist'.

Bekymringstanker

Alting handler om at finde balancen mellem yderpunkterne. Bekymring handler om at være forudseende og undgå det, der er farligt. Vi har et medfødt følelsesrepertoire, der skal hjælpe os til at overleve. I denne tid er det følelserne AFSKY og FRYGT, der skal hjælpe os. Afsky og frygt gør, at vi holder os væk fra smittekilder. Det er jo godt! Men det kan hurtigt tippe over, så ubalancen kommer: for meget bekymring, afsky og frygt.

Det kan være godt at have et tidsrum på dagen, hvor du gerne må bekymre dig. Du kan f.eks. bekymre dig mellem kl. 17 og 17.30, og når bekymringstankerne opstår, kan du henvise dem til den periode.

Derfor skal vi lære at kontrollere tanker, der bliver overbekymrende, eller RUMINERENDE, som psykologerne kalder det. 

Man opdager det ikke altid selv, når tankerne kaprer os, og vi bliver opslugt af dem. Tankerne påvirker følelserne, og man kan mærke angst, tristhed og måske vrede og irritation. Følelserne afspejler sig altid i kroppen: tunghed, overfladisk vejrtrækning, mavepine, uro, sveden, hjertebanken osv. 

Så spørg dig selv: 

• Hvilken slags tanker har jeg lige nu? 
• Er de tanker hjælpsomme? 
• Kan jeg ændre noget ved at tænke dette?

Er svaret 'JA JEG KAN ÆNDRE NOGET', så lav problemløsning!

Er svaret 'NEJ DET ÆNDRER IKKE NOGET - det gør mig bare trist og irriteret og træt', så find en STOP-aktivitet

STOP-aktivitet

Det er vigtigt at finde sin egen stopaktivitet, for den skal rive dig ud af ruminationerne. Den skal være nem at gå til, og den skal faktisk ændre din kropskemi lidt. Det er noget, man har lavet en masse forskning på, så det virker! 

Her er nogle ideer til en STOP-aktivitet:

• Et bestemt stykke musik du skal bevæge dig/danse til.
• Put en isterning i munden.
• Løb en kort tur.
• Tag et koldt brusebad – eller et varmt.
• Bid i en chili.
• Fyld koldt vand i vasken og dyk hovedet ned og hold vejret.
• Hop op og ned.
• Osv.

Flow-aktivitet

Når du har stoppet ruminationerne, skal du gå over i en aktivitet, der optager dig – en flow-aktivitet.

Her er eksempler på flow-aktiviteter:

• Læg puslespil
• Dans og syng
• Lav mad
• Gå ud og fisk
• Lav en mindfulness-øvelse
• Lav dybdeafspænding
• Fysisk træning
• Strik og hækl
• Havearbejde 
• Snedkerarbejde
• Osv.