Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Kl. 13-16

Campus Haderslev: Det grønne område

Drømmer du om at blive en af fremtidens velfærdsledere? - Så deltag i det tværprofessionelle talentforløb

Om arrangementet

Vil du gå forrest i udviklingen af velfærden? Vil du styrke de danske velfærdsprofessioner, som holder samfundet i gang? Vil du hjælpe med at fremme dine kollegaers kompetencer, så opgaveløsningen bliver mere effektiv, og så I hurtigere og nemmere når jeres fælles mål? Hvis du kan give et rungende JA til de tre spørgsmål, så er talentforløbet lige noget for dig. Og så kan du allerede deltage i det sideløbende med din professionsbachelor.

Her lærer du, hvad ledelse egentlig indebærer, hvordan du kan lede på tværs af professioner, og hvordan du kan lede med borgerne som omdrejningspunktet.

Med manglen på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor er det vigtigt, at nutidens velfærdsledere er både innovative og modige, og lige netop det vil du lære på talentforløbet.

Hvem er arrangementet særligt interessant for?

På UC SYD hersker ingen talentfokusering på de få, men derimod lægges der vægt på, hvordan talentet formes, udvikles og læres igennem motivation, relationer og talentfulde miljøer.

Talentforløbet har derfor fokus på at skabe et fordelagtigt læringsmiljø på tværs af professionerne, hvor de studerende kan udvikle sig både fagligt og personligt og på den måde være med til at udvikle velfærden.

Målgruppen for talentforløbet er de dygtigste studerende på alle UC SYD´s 16 professionsbacheloruddannelser.

Forløbet er til de studerende, som har særlige faglige kompetencer, drive, motivation og selvstændighed, og som har udvist organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer, som de har bragt i spil under deres studie.

Studerende kan søge om optagelse på talentforløbet når de går på 1. eller 2. semester på grunduddannelsen. Det er ikke muligt at påbegynde talentforløbet derefter, da talentforløbet skal være gennemført inden sidste semester på grunduddannelsen.

Praktiske informationer

Tid: 16. september, kl. 13-16
Sted: Campus Haderslev, Det grønne område