Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning

Spørgsmål og svar om videreuddannelse

Få svarene på de typiske spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi giver dig svarene.

Hvad er forskellen på en akademiuddannelse og en diplomuddannelse?

Akademiuddannelser er niveau 5 i den danske kvalifikationsramme. For at blive optaget, skal du have en ungdomsuddannelse, som er en niveau 4 uddannelse dvs. en studentereksamen, HF eller erhvervsuddannelse.

Diplomuddannelser er niveau 6 svarende til bachelorniveau. Her skal du som minimum have en niveau 5 uddannelse for at blive optaget.

På begge uddannelser indgår din praksis som en væsentlig del af uddannelsen. Det er din uddannelsesbaggrund og hvad du vil bruge uddannelsen til, der afgør, hvad vi vil anbefale dig.

Hvis du er i tvivl om hvilket niveau din uddannelse er på, kan du undersøge det på ug.dk.

Hvordan er strukturen på videreuddannelser?

Alle akademi- og diplomuddannelser er på hver 60 ECTS point.

De består af obligatoriske moduler, valgmoduler og et afgangsprojekt. Det er lidt forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor mange obligatoriske moduler der er, og om de er på 5 eller 10 ECTS point.

Afgangsprojekterne på akademiuddannelserne er på 10 ECTS point, og afgangsprojekterne på diplomuddannelserne er på 15 ECTS point.

Hvor stor er arbejdsbyrden på et modul til f.eks. 10 ECTS point?

10 ECTS point betyder, at du skal regne med en studieaktivitet på mellem 275-280 timer alt inklusiv. Undervisningen, vejledning og eksamen udgør en mindre del. Hovedparten af dit studiearbejde er din egen studietid, arbejde i studiegrupper og at afprøve teorier og metoder i praksis.

Hvad er ECTS point?
ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et internationalt pointsystem, som angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb er normeret til.
 
ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men hvor stor en samlet arbejdstid, du skal forvente at bruge for at gennemføre et forløb. Læs mere om ECTS point.
Hvad er individuel kompetencevurdering?

Individuel kompetencevurdering er en vurdering af de reelle kompetencer, du har erhvervet uden for det etablerede uddannelsessystem - f.eks. viden og færdigheder, du har erhvervet gennem

  • erhvervsarbejde
  • tillidshverv
  • udlandsophold
  • deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter (f.eks. højskole og folkeoplysning)
  • deltagelse i frivilligt arbejde
  • deltagelse i fritidsaktiviteter eller lignende.

Du kan søge om at få anerkendt dine individuelle kompetencer i forhold til:

  • Adgangskrav til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse. 
  • Kompetencebevis
  • Uddannelsesbevis

  Læs mere om individuel kompetencevurdering

Flere spørgsmål? Kontakt os

Anne Maria Rønholt
Vejleder på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Anne Maria Rønholt
Anne Maria Rønholt

Mere viden. Mere inspiration.

Mandlig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Overvejer du videreuddannelse?

Derfor skal du videreuddanne dig

Videreuddan dig, og åbn op for nye muligheder - for dig selv og for din arbejdsplads.
Kvindelig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Overvejer du videreuddannelse?

Sådan overtaler du din leder

Mangler du de gode argumenter til at overbevise din leder om, at du skal videreuddanne dig? Så lad os hjælpe dig.
Mandelig studerende på UC SYD Efter- og videreuddannelse

Overvejer du videreuddannelse?

Sådan finder du tiden til at læse

Hvor meget tid skal du sætte af til at videreuddanne dig? Det spørgsmål er der mange svar på.

Hør hvad andre siger

Gitte fortæller om Pædagogisk diplom

Hvad siger andre?

Gitte fortæller om Pædagogisk diplom

Gitte er pædagog og har læst Den pædagogiske diplomuddannelse.
Eva fortæller om Diplom i ledelse

Hvad siger andre?

Eva fortæller om Diplom i ledelse

Eva er stabsofficer og har læst en Diplom i ledelse.
Tina Jensen fortæller om sundhedsfaglig diplom

Hvad siger andre?

Tina fortæller om Sundhedsfaglig diplom

Tina er udviklingssygeplejerske og har læst en Sundhedsfaglig diplom.