Sådan tilmelder du dig
Du tilmelder dig et akademimodul, diplommodul, kursus eller konference på vores hjemmeside under det enkelte modul, kursus eller konference.
Den præcise tilmeldingsfrist for diplom- og akademimoduler finder du under det enkelte modul, men typisk ligger tilmeldingsfristen omkring 1. december og 1. juni. Er der ledige pladser, modtager vi også tilmeldinger tæt på studiestart.
Når du er optaget, modtager du en bekræftelse, og vi sender en faktura til dig eller din arbejdsgiver alt efter hvem, der betaler. Når fakturaen er betalt, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Vi optager studerende efter først til mølle-princippet, så hvis du vil være sikker på en plads på det modul du søger om adgang til, skal du sende din ansøgning afsted i god tid før ansøgningsfristen.
Hvornår ligger undervisning og eksamen?
På hjemmesiden under hvert modul, kan du finde datoer for undervisning og for eksamen. I udgangspunktet begynder efterårssemestret i starten af september og forårssemestret begynder i starten af februar.
Afmelding
Når tilmeldingsfristen for et modul er overskredet, er din tilmelding bindende.
Din deltagelse i undervisningen sker under forudsætning af, at du har betalt deltagergebyret rettidigt. Møder du ikke op til undervisningen, eller afbryder du din uddannelse, yder UC SYD ingen tilbagebetaling. Du kan heller ikke gemme betalingen til et senere modul.
Din tilmelding er bindende fra optagelsestidspunktet. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til at framelde dig inden startdatoen, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Du vil dog i den forbindelse blive opkrævet et administrationsgebyr på kr. 450.
Udgifter til bøger og materialer
Når du er tilmeldt et modul, får du adgang til en litteraturliste. Så udover betaling for modulet, skal du regne med udgifter til bøger og andet skriftligt materiale. Det er forskellige fra modul til modul, men det vil typisk ligge mellem 700 og 1000 kr. pr. modul.
Se vores udbud af efter- og videreuddannelser
Find din næste uddannelse, modul, kursus eller konference og tilmeld dig nu.