Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Efter- og videreuddannelse
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Uddannelser og kurser For dig, der leder efter et kursus, et modul eller en uddannelse på diplom- eller akademiniveau

Ved du, hvad du leder efter, kan du søge direkte i vores database

  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

16. september kl. 10-11.30

Campus Esbjerg, Rundetårn

Er centrale indsatser på socialområdet bæredygtige?

Om arrangementet

Kom med til oplæg og paneldebat om centralt udmeldte indsatser på socialområdet med Hjemløsestrategien som case.

I 2009 iværksatte Socialministeriet en Hjemløsestrategi i den hensigt at afskaffe hjemløshed i Danmark.

I første omgang var der otte aftale-kommuner – heraf Esbjerg. Ni bostøtte-kommuner - heraf Varde. Efterfølgende kom fem andre kommuner i Region Syd med i strategien.

Status ved udløb af projektperioden var, at der var flere hjemløse end inden opstart af projektet. Derfor spørgsmålet, om det er bæredygtigt? Var pengene godt givet ud eller ej?

Om oplæg og paneldebat

Oplæg bliver leveret af kontorchef Henriette Zeeberg og konstitueret leder af Komplekse Problemer Karin Egholm, som begge er fra Socialstyrelsen. 

Panelet vil bestå af:

  • Direktør Lise Willer, Borger og Arbejdsmarked, Esbjerg kommune.
  • Repræsentant for Sand,  Christina Strauss
  • Vicecenterleder Ann-Britt Lilleøre, Center for Social Psykiatri, Esbjerg Kommune
  • Seniorforsker Lars Benjaminsen, Vive
  • Næstformand Ditte Brøndum, Dansk Socialrådgiverforening

Debatten vil blive styret af moderator Bo Bechgaard.

Hvem er arrangementet særligt interessant for?

Arrangementet er særligt relevant for de mange praktikere (bl.a. pædagoger, socialrådgiver, sygeplejersker m.fl.), der er involveret i arbejdet med hjemløse og tilgangen til arbejdet.

Arrangementet er relevant for såvel praksis som for studerende, politikere og embedsfolk.

Praktiske informationer

Tid: 16. september kl. 10-11.30
Sted: Campus Esbjerg, Rundetårn