Forsker: Efterskoler må stoppe våbenkapløbet

09.06.17

Af  Niels Rysz

Det er på ti år blevet 43% dyrere at komme på efterskole. Politikere foreslår støtte til fattige familier, men efterskole-forsker fra UC SYD siger nej. Det er skolerne, der må stoppe prisernes himmelflugt.

-I loven om efterskoler står der, at formålet er at bidrage til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Det forklarede UC SYD’s efterskoleforsker, Leo Komischke-Konnerup, i går til Radioavisen på DR P4. Og hvorfor er der så grund til at gøre opmærksom på det? Det er der, fordi efterskolerne i stigende grad konkurrerer på nogle andre parametre, nemlig oplevelser og faciliteter. Og det skruer priserne i vejret.

På ti år er gennemsnitsprisen for et efterskoleophold steget med 43% ifølge DR, og det risikerer at gøre opholdene til et tilbud for de velbjærgede.

Leo Komischke-Konnerup har forsket i efterskolerne gennem flere år.

-Der er nogle unge mennesker fra lavindkomstfamilier, nogle gange også mellemindkomstfamilier, som ganske enkelt ikke har råd til at komme på efterskole, siger Leo Komischke-Konnerup til DR.

Skolerne er blevet for dyre

Aktuelt foreslår SF derfor at omfordele, så lavindkomstgrupper får mere støtte til efterskoleophold. Men det er den forkerte vej at gå ifølge Leo Komischke-Konnerup.

-Kan det virkelig være sådan, at efterskoler er nødt til at være meget dyre, for at de kan være ordentlige efterskoler? Før man begynder at diskutere forskellige former for tilskud og omfordelinger, så burde man kigge på det, jeg synes er det virkelige problem: At efterskolen er blevet en meget dyr skoleform, siger Leo Komischke-Konnerup i indslaget.

Fællesskab før rejser

Og her får han opbakning fra dem, det hele handler om. Indslaget slutter nemlig med en kommentar fra en efterskole-elev, og han ved godt, hvad der er efterskolens vigtigste formål.

-Så fedt er det heller ikke at rejse. Så er det federe at have et ordentligt fællesskab, siger Niels Bager, der er elev på efterskolen Frijsenbrog i Hammel, til Radioavisen på DR’s P4.

FAKTA

  • Leo Komischke-Konnerup har i flere år forsket i efterskolerne med særligt fokus på deres alment dannende funktion. Han er ph.d.-studerende og chefkonsulent ved UC SYD.
  • SF’s initiativ til at ændre på støtten bakkes op af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed er der parlamentarisk flertal for det.

Kommentarer

Agnethe Gammelgård skrev 11 06 2017:
Tak til Leo Konnerup.
Det er på høje tid, at efterskolerne besinder sig og stopper den vanvittige oprustning på faciliteter, udstyr og rejser. Det er jo en helt horribel prisudvikling på 10 år, som harmonerer aldeles dårligt med det, skolerne er til for. Specialisering, elitisering, ambitioner, konkurrence osv. er forklaring på, hvorfor der er sket en forskydning, så midlerne til "almen dannelse og demokratisk dannelse" er blevet til målet. Og det uanset om vi taler om skoler for scenekunst, musik, gymnastik, idræt........ Målet fortaber sig ......og det ændrer en omfordeling af støtten ikke en dyt ved. Tag fat om "ondets rod" og gør op med den "konkurrencetænkning". Så kære efterskoler: Kig indad. Gå ad alternative veje til gavn for både samfund og den enkelte.
Leo Komischke-Konnerup skrev 12 06 2017:
Kære Agnethe Gammelgård.
Tak for din gode kommentar. Jeg er enig med dig. Efterskolen er en af vores vigtigste folkelige institutioner. Som enhver anden fri skole har efterskolen naturligvis brug for en fornuftig økonomi for at kunne løse sin opgave. Men efterskolen er ikke sat i verden for at lave forretning og konkurrere økonomisk med andre efterskoler - eller med folkeskolen for den sags skyld. Efterskolen er sat i verden med en folkelig-pædagogisk og en folkelig-politisk opgave. Nemlig at bidrage til og drage omsorg for et samfund med frihed og folkestyre. Derfor vedrører efterskolen os alle. Når efterskolen forstår sig i lyset af dens opgave, er den ikke en privat men en fri og folkelig skole Hvis du har, lyst kan du læse efterskolens opgave i en af mine bøger, hvor jeg har skrevet om sagen sammen med en række efterskoleforstandere. Den hedder ”Efterskolen i samfundet” og er udkommet på forlaget Klim i 2012.

Kh
Leo Komischke-Konnerup
Agnethe Gammelgård skrev 23 06 2017:
Kære Leo
Selv tak. Jo jo jeg kender til det, idet jeg har været lærer i skoleformen fra 1986-2006 og i en årrække medlem af Efterskoleforeningens Styrelse. Således kender jeg både din bog og forstanderne. Efterskolen er mit hjertebarn, og det irriterer mig grusomt, at den ikke samlet og generelt set bruger sine kræfter på at løfte nogle større samfundsmæssige og sociale opgaver: integration, dannelse m.m. Jeg arbejder i både fritid og som professionel med nydanske unge og voksne, og hold da op hvor kunne efterskolen gøre en meget større forskel her, hvis den ikke havde så travlt med "at vækste" på alle materielle områder. Det er på tide, at nogle stikker en kæp i hjulet på denne forrykte udvikling.

Hilsen Agnethe Gammelgård

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies