Ligeværd giver resultater

13.06.17

Af  Niels Rysz

Jævnbyrdighed mellem lærere og pædagoger er afgørende for gode resultater i skolen. Det stod klart, da UC SYD præsenterede ny forskning på en konference i Aabenraa tirsdag.

Pædagogerne er rykket ind i skolen. Ja, de har faktisk været der i nogle år efterhånden. Alligevel er integrationen hverken fuldbragt eller gået helt lydefrit. Men hvorfor, og hvad kan der gøres?

Ingen pædagoger i udskolingen

Det var præmissen for UC SYD’s konference om skole-fritids-pædagogik tirsdag i Aabenraa, hvor 54 fortrinsvis pædagogiske praktikere var mødt op for at lytte og diskutere.

-Status er, at pædagoger er stort set fraværende i udskolingen. De inddrages gennemsnitligt 11-20 lektioner om ugen og fortrinsvist i dansk, matematik og understøttende undervisning (UU), forklarede lektor og ph.d. Hans Henrik Hjermitslev fra UC SYD i sit oplæg.

Der var tid til at diskutere skole-fritidspædagogik indbyrdes på konferencen. Fotos: Niels Rysz.

Kender dem ikke

Samtidig viser forskning af Bo Morthorst Rasmussen og Helle Bjerresgaard, at de uformelle møder har stor, stor betydning for, hvor godt samarbejde og samspil mellem lærere og pædagoger fungerer.

-Jeg kender dem (lærerne, red.) reelt slet ikke. Det betyder noget, at man ikke kender folk (…). Jeg ved ikke, hvad de tænker eller forventer, så jeg er nødt til at aflæse hele tiden og bruge ressourcer på det.

Sådan siger en pædagog i en forskningsrapport, som Hans Henrik Hjermitslev citerede. En anden følte sig på udebane på lærerværelset.

Hans Henrik Hjermitslev gav et historisk overblik over lærerens og pædagogens rolle, før han fortalte om samspillet i dagens skole og SFO.

-Jeg kan i hvert fald selv mærke, at hvis jeg går op på lærerværelset, så føler jeg sådan helt at jeg er på udebane, de sidder og snakker i deres små kollegiale grupper, hvorimod når man så kommer tilbage i SFO, puuhh, så kan man trække vejret roligt igen.

Her grinede enkelte deltagere, og man kunne mærke på stemningen i lokalet, at følelsen ikke var helt fremmed for mange fremmødte.

Ligeværd virker

Hans Henrik Hjermitslev beskrev videre, hvordan en følelse af ligeværdighed er afgørende for et vellykket samspil mellem lærere og pædagoger – det viser bl.a. forskning fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Også en god kommunikation mellem pædagog-faglig og lærer-faglig ledelse giver succes, og så er den uformelle kommunikation afgørende.

Konferencen bød om eftermiddagen på et oplæg fra UCSJ’s lektor Trine Ankerstjerne, der gjorde rede for sin forskning i, hvad pædagogfaglighed er.

Du kan læse mere om UC SYD’s tilbud om videreuddannelse for pædagoger her .

Mere information

Vil du vide mere om konferencen, så kontakt lektor Minea Neigaard, mnei@ucsyd.dk, 7266 5647.

Trine Ankerstjerne fra UCSJ forsker i pædagogfaglighed. Foto: Minea Neigaard.

Kommentarer

Sig din mening


CAPTCHA image for SPAM prevention Hvis du ikke kan læse teksten, klik her.
Har du læst Retningslinjerne for brug af bloggen?
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies