Om projektet

Forskningsprojektet undersøger, hvordan man kan evaluere læreprocesser og gennemføre prøver, der tager afsæt i Playful Learning på pædagoguddannelsen.

Undersøgelser viser, at evalueringer kan gribe styrende ind i planlægningen og gennemførslen af undervisningen. Brug af traditionelle evalueringer kan føre til, at mere kreative og legende undervisningsformer udelades. Derfor er der et behov for at finde nye måder at evaluere på. 

Forskningen tager udgangspunkt i design-based research. Tilgangen er undersøgende og eksperimenterende, og igennem Design: Labs, interviews og observationer udvikles der i samarbejde med undervisere og studerende på pædagoguddannelsen ny viden og et nyt evalueringsdesign.

Projektmedarbejder

Mikkel Vinding

Om projektet

I projektet er et særligt fokus på at udforske, hvordan brugen en kropslig engagerende undervisningsformer kan være med til at styrke legende kvaliteter i undervisningen på en relevant måde.

Fordi læreruddannelsen selv bør være drivkraften bag udviklingen af egen undervisningskultur (Styrelsen for Forskning og Uddannelse 2018) tager projektet udgangspunkt Design-Based Research (DBR).

Her er det er muligt, gennem eksperimenter i det naturlige undervisningsmiljø, at studere det, som ikke er der i forvejen og dermed skabe en kobling mellem uddannelsesteori/forskning og uddannelsespraksis (Barab og Squire 2004).

Metoden passer godt sammen med professionshøjskolernes ambition om at gøre læreruddannelsen til et udviklingslaboratorium for god undervisning (Danske Professionshøjskoler 2018) 

Projektets eksperimenter udvikles i iterative processer mellem forsker, undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelsen med fokus på at designe, gennemføre, evaluere og videreudvikle eksperimenter. 

Projektmedarbejder

Lise Hostrup Sønnichsen

Projektmedarbejder

Benedicte S. Bernstorff

Om projektet

Et praksisnært quasie eksperimentelt forsøg, der skaber viden om sameksistens af mentale- og fysiske effektmarkører.

Projektmedarbejdere

Lea Neuberg
Christian Quvang.

Om projektet

Forskningsprojektet følger processer og resultater af udviklingsprojektet Impuls og fordybelse – Børns kulturelle indtryk og udtryk i dagtilbud – hvor UC SYD samarbejder med kunst- og kulturinstitutioner, forvaltninger og 17 dagtilbud i Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa kommuner (2019-21).
Forskningsprojektet interesserer sig særligt for børns perspektiver.

Projektmedarbejdere

Ane Bjerre Odgaard
Lotte Gilbert Langseth
Kaare W. Nielsen
Kim Jerg

Om projektet

Et aktionsforskningsprojekt om lydens betydning for leg og læring i børnehavens garderobe. I børnehaven udgør et rum som garderoben et meningsfuldt læringsrum, hvor pædagogisk praksis udfoldes og læring finder sted. Studiets hypotese er, at lydmiljøet i en daginstitution konstitueres af meget andet end støj og at man aktivt kan arbejde med lydmiljøet for at ændre adfærd og social praksis.

Projektmedarbejdere

Birgitte Folmann
Michael Sonne Kristensen
Jonas Kirkegaard
Morten Huusfeldt

Om projektet

Forskningsprojektet har fokus på samarbejdet mellem Sundhedsplejen og dagtilbud, da et manglende systematisk og ligeværdigt samarbejde mellem faggrupperne anses som en flaskehals for at kunne minimere hygiejne udgifter i dagtilbud samt tilføre ny (hygiejne) viden.    

Projektmedarbejdere

Pia Due
Dorthe Iversen
Lisbeth Larsen

Om projektet

Indførelsen af ”Den styrkede læreplan” for danske dagtilbuds tilrettelæggelse af børns læring betyder, at der nu skal tages afsæt i læringsmiljøet ud fra et bredt læringsbegreb og børns perspektiv frem for i pædagogiske aktiviteter. Begrebet læringsmiljø er ikke veldefineret i det forskningsbaserede vidensgrundlag, som daginstitutionerne kan basere deres praksis på. Vi vil derfor undersøge begrebet ud fra tre perspektiver: som policy begreb, teoretisk begreb og empirisk: pædagogernes forståelse af læringsmiljø i to daginstitutioner.

Projektmedarbejdere

Lene Hørdum Sørensen
Pernille Hertzberg

Om projektet

Gennem en intervention blandt unge mænd på en teknisk uddannelse med kompetencer, relationer, accept og mestring som omdrejningspunkt måles ændringer ift. kost, rygning, alkohol og motion ved en kvantitativ undersøgelse.

Projektmedarbejdere

Lars Tobias Pedersen
Charlotte Aagaard Nielsen

Om projektet

Projektet har til formål at undersøge hvordan en legende tilgang til læring kan bidrage til pædagog- og læreruddannelsen. I en iterativ proces hvor en række mindre forsøg bidrager projektet med viden om hvordan pædagog- og læreruddannelsen kan arbejde med legende elementer i undervisningen.

Projektmedarbejder

Jesper von Seelen

Om projektet

Projektets formål er at generere ny viden og forståelse for særligt betydningsfulde didaktiske kompetencer hos pædagogen i forhold til at understøtte borgergruppers trivsel med uderummet som det pædagogiske læringsmiljø.

Projektmedarbejdere

Jette Lindgaard
Bent Vigsø

Om projektet

Undersøgelse af hvorvidt en styrkelse af dagtilbuds faglige identitet og relationskompetence påvirker medarbejdernes trivsel. Den pædagogiske profession har udfordringer med at anerkende sit fag, udfordret på stress og højt sygefravær, hvilket kalder på ny viden ift. udvikling af et professionelt læringsmiljø. Projektet gennemføres med seks daginstitutioner fra Vejen Kommune.

Projektmedarbejdere

Lisbeth Larsen
Dorthe Zinck Iversen

Om projektet

Projektet ønsker gennem et aktionsforskningsforløb at kaste lys over, hvordan pædagoger i det tyske mindretal kan arbejde med deres sproglige bevidsthed og hvordan de gennem forskellige sprogaktiviteter (aktioner) kan stilladser børnenes sproglige bevidsthed. En øget sproglig bevidsthed hos både pædagoger og børn er central i enhver vellykket sprogpædagogisk praksis.

Projektmedarbejdere

Camilla F. Hansen
Karen Margrethe Aarøe
Merete Smith-Sivertsen
Ole Christian Hansen
Sebastian Becher

Om projektet

Status på På IdrætsFaget (SPIF) er et projekt, der løbende undersøger og beskriver idrætsfagets status på en lang række indikatorer.

Projektmedarbejdere

Jesper von Seelen
Katrine Bertelsen
Martin E. Knudsen
Tine Hedegaard Bruun 
Julie D Guldager

Om projektet

Sammenlignet med europæiske unge faglærte mænds sundhed. Den formidlede videnskabelige viden om unge mænds sundhedsadfærd i både Danmark og resten af Europa er sparsom. Vi vil derfor skrive en artikel til Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, hvor vi vil sammenligne baseline-måling fra nuværende projekt om unge faglærte mænds sundhed via European Health Interview Survey (EHIS) med lignende europæiske data.

Projektmedarbejdere

Lars Tobiesen Pedersen
Charlotte Aagaard Nielsen

Om projektet

Projektets målsætning er at teste hvorvidt et nyligt udviklet simulationsspil med Virtual Reality (VR) teknik (VR FestLab) kan hjælpe unge med at opbygge og styrke deres evner til at navigere og sige fra i situationer, hvor de kan føle sig udsat for gruppepres i forhold til at drikke alkohol og brug af andre rusmidler. Der testes ift. effekten på danske unge i alderen 15-18 år. I spillet har deltageren mulighed at ”styre” sin egen fest gennem intuitive og virkelighedstro valg, der udføres ved at bruge specielt elektronisk udstyr. Værktøjet testes i et klyngebaseret case-control forsøg.

Projektmedarbejder

Julie Dalgaard Guldager

Denne ph.d.-afhandling er kvalitativt empirisk studium, som undersøger, hvorvidt det er pædagogisk holdbart at lade Universal Design for Learning (UDL) og Computer-Assisted Language Learning (CALL) gensidigt inspirere hinanden. Afhandlingen tager udgangspunkt i forskningsspørgsmålet:

What happens to language learning processes if learners are furnished with augmented compensatory or remedial means of representation in language classrooms and how can this contribute to existing studies in both computer-assisted language learning (CALL) and universal design for learning UDL?

Hovedfundene peger på, at den digitale støtte både førte til udvidede deltagelsesmuligheder for udfordrede elever ved at øge adgangen til meningsindhold i teksterne og stilladsering af læringsselvregulering. Fundene pegede også, at designet førte til en læringsadfærd med større arbejde med sprogligt input, også ikke-udfordrede kunne bruge funktionaliteter hertil. Generelt gav øget sprogligt inputadgang større kvalitet i sprogligt og øget engagement i tilegnelse af både receptive og produktive ordforrådskompetencer. På den baggrund antyder projektet, at UDL-CALL er en gangbar tilgang til inkluderende fremmedsprogsundervisning.

Projektmedarbejder

Henrik Kasch

I afhandlingen undersøges og fremstilles forskellige måder at forstå skolefaget dansk på (danskdidaktiske forståelsesmåder). Skolefagdidaktik begribes i afhandlingen som noget særligt, netop fordi skolefag er forpligtede på og må reflektere skolens pædagogiske opgave.

Afhandlingen bidrager med et bud på fire forskellige forståelser af danskfaget: dansk som kulturfag, dansk som praktisk-musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Disse udvikles pba. dels analytisk læsning af teoretiske tekster om forståelser af modersmålsfag og fagdidaktik, dels analyse og fortolkning af observationer og interviews med dansklærere i grundskolen.

Afhandlingen giver anledning til både videre empiriske undersøgelser af, hvordan danskfag fortolkes og forstås og til metadidaktiske, teoretiske diskussioner i spændingsfeltet mellem fagteori, fagdidaktik og pædagogik.

Projektmedarbejder

Dorthe Carlsen

Dette ph.d.-studie undersøger og ønsker at kvalificere elevernes brug af undersøgende og kritiske gruppesamtaler, når de behandler digitale, multimodale fagtekster. Hypotesen i projektet er, at eleverne kan tilegne sig kommunikationskritiske kompetencer ved at bruge sproget til at kigge undersøgende på deres egne gruppesamtaler.

Mit teoretiske ståsted er sociokulturelt. Jeg arbejder metodisk med en design based-tilgang og har, som en del af en intervention, udarbejdet et undervisningsmateriale. Fire udskolingslærere har gennemført undervisningen i udskolingen og empiri er indsamlet via videomateriale, observation og fokusgruppeinterview.

Målet er at udvikle nogle fagdidaktiske greb til brug i undervisning i undersøgende og kritiske samtaler.

Projektmedarbejder

Eva Dam Christensen

Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan kontroversielle aspekter indgår i historieundervisningen som narrativer og brudstykker af narrativer, der produceres i spændingsfeltet mellem læremidler, den relationelle undervisningskontekst og den meningsskabelse mellem nutid og fortid, der etableres kollaborativt i klasserummet. Narrativ repræsentation og produktion i et sociokulturelt perspektiv informerer og styrer den teoretiske ramme for undersøgelsen. Kontroversielle aspekter i historien som sociokulturel praksis rejser spørgsmål om hvorfor, hvornår og af hvem en historisk begivenhed, person, handling eller et fænomen er eller blev betragtet som værende kontroversielt.

Afhandlingen bygger på et etnografisk inspireret klasserumsstudie af 3 lærere og 5 klasser i grundskolens overbygning i Syddanmark. Det overordnede formål med klasserumsstudierne er at undersøge, hvad der fortælles om det kontroversielle lærer og elever imellem, og hvordan dette kan være med til at forklare og forstå kontroversielle narrativers funktion i historieundervisningen.

Projektmedarbejder

Hildegunn Johannesen

Kulturakademi har til formål at undersøge mødet mellem danske og tyske skoleelever, der deltager sammen i undervisningsforløb på museer, hvor de skal samarbejde om et fagligt emne uden at kende hinanden på forhånd. Projektet befinder sig således i krydsfeltet mellem sociologi, interkulturel pædagogik og museumspædagogik og undersøger selve elevinteraktionen og de pædagogiske rammer herfor. Med henblik på at finde potentialerne for sådanne elevmøder anlægges et kulturteoretisk 'Ähnlichkeitsperspektiv', der sætter ligheder mellem eleverne i centrum og dermed eksplorativt undersøger, hvilket udbytte eleverne kan drage af samværet i en læringsmæssig kontekst trods de sproglige barrierer mellem dem. Potentialerne taler ind i en dannelsesmæssig kontekst.

Projektmedarbejder

Katrine Fleckner Gravholt

Gennem et kvalitativt casestudie og konstruktionistisk grounded theory undersøger projektet, hvordan organisatoriske rutiner skaber forskellige betingelser for læsevejlederes understøttelse af læreres databrug. Projektet skaber viden om, hvordan læsevejledere navigerer og forhandler forskellige organisatoriske rutiner for databrug i folkeskolen, og leverer ny og dybdegående viden om samspillet mellem organisatoriske rutiner og læsevejledere. Den viden vil være til gavn for professionelles databrug i et skoleudviklingsperspektiv generelt og for læsevejledning mere specifikt.

Projektmedarbejder

Karina Kiær

Projektmedarbejder

Lene Illum Skov

I Ph.d.-projektet med titlen; Udvikling af lærerprofessionel viden – natur/teknologi læreres oplevelse af en kompleks og livslang rejse, undersøges hvilke praksisindlejrede influerende strukturer lærerne selv oplever i forhold til deres udvikling af fagdidaktisk kundskab (PCK) i natur/teknologi. Resultater fra et tematisk og narrativt undersøgelses- og analysearbejde antyder bl.a. kollegialt samarbejde og signifikante kolleger, uddannelse og kurser, individuel interesse og materialitet som centrale influerende strukturer, og til dels som en del af PCK i sig selv.

Projektmedarbejder

Jens Jakob Ellebæk

Projektet beskæftiger sig med pædagogers deltagelse og deres betingelser for deltagelse i arbejdet med elevers muligheder for at lære og trives i skolen og i samarbejdet med lærerne herom. Der undersøges hvordan pædagogers praksis organiseres i skolen, hvordan deltager de i og på tværs af skoletidens undervisnings handlesammenhænge, herunder undervisningen, skemalagt understøttende undervisning, teammøder med lærerne og pædagog-faglige møder og hvilke muligheder, barrierer og konflikter er der for pædagogerne i deres arbejde med eleverne og i deres samarbejde med lærerne herom.

Projektmedarbejder

Cristina Gulløv

En etnografisk undersøgelse af forældresamarbejdet i børnehave og skole omkring skolestart med særligt fokus på familier med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet tager afsæt i et forældreperspektiv, men er inspireret af institutionel etnografi, hvilket betyder at også de omkringliggende strukturer, som udgør betingelserne for samarbejdet undersøges, men med et klart afsæt i den enkelte families oplevelser.

Projektmedarbejder

Helle Møller Winum

Projektmedarbejder

Claus Auning

Om projektet

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal tilbyde de unge et ´stærkt ungdomsmiljø´. Dette kvalitative forskningsprojekt vil undersøge, hvad FGU-elever oplever som et ´stærkt ungdomsmiljø´ og hvilken betydning dette tillægges. Forskningsprojektet genererer viden om, hvordan man kan tilrettelægge ungdoms- og uddannelsesmiljøer på en sådan måde, at eleverne ønsker at medvirke og indgå aktivt.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Doris Overgaard Larsen
Jonna Nøttrup

Om projektet

Kommunerne har med udgangspunkt i inklusionsdagsordenen ændret sin måder at organisere sig på i forhold til at varetage støtten til udsatte børn i almene dagtilbud. Dette projekt er designet som aktionsforskning, der konkret tager afsæt i et (finansieret) aktionslæringsforløb med Odense kommunes Læringsmiljøpædagoger. Projektet genererer viden om muligheder og barrierer i at kvalificere og forankre inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Jonna Nøttrup 
Ole Steen Nielsen
Hans Henrik Hjermitslev

Om projektet

Deltagelsesmuligheder og barrierer for uddannede socialrådgivere med etnisk minoritetsbaggrund og mulighederne for at gøre og tage ansættelse efter endt socialrådgiveruddannelse. Undersøgelsens/Projektets genererede viden vil kunne bruges til at reflektere over inkluderende og ekskluderende handlemuligheder og -barrierer for etniske minoritetsgrupper og deres deltagelse i professionsuddannelsen til socialrådgiver og vil kunne bidrage til didaktiske strategier på socialrådgiveruddannelsen, øvrige professionsuddannelser og EVU i forhold til planlægning, undervisningsforløb og klasserumsledelse. Ligesom undersøgelsen vil kunne generere viden i forhold til et dansk arbejdsmarkeds inkluderende og ekskluderende virksomhed.

Projektmedarbejdere

Mona Kjær Ditlevsen
Line Højfeldt Jensen 
Line Thorup Nielsen

Om projektet

Projektet udvikler et digitalt mindset i erhvervsuddannelserne, som bidrager til at styrke det faglige niveau og erhvervsuddannelsernes prestige, så virksomhederne kan få dygtigere faglærte med relevante og tidssvarende kompetencer. Lærerne opdaterer deres digitale viden, bl.a. gennem praktik i virksomheder med ny digital teknologi, og udvikler nye undervisningsforløb med afsæt i erfaret praksis. Eleverne deltager i tværfaglige teknologidage, hvor de får større forståelse for digitaliseringen. De laver projekter om den teknologiske nutid/fremtid tilrettelagt som workshops med praksisnære opgaver og formidler deres viden på det teknologiske/digitale område.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Peter Holmboe

Om projektet

Forsøget er igangsat og finansieret af Undervisningsministeriet. Ministeriet ønsker at udvikle og afprøve en ny faglighed i teknologiforståelse i folkeskolen, som skal danne og uddanne børn og unge til at tage aktiv del i en samfundsudvikling præget af hastig teknologisk udvikling. Forsøgsprojektet skal afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen og fremme at elevers kritiske og kreative forholden sig til, anvendelse og udformning af teknologi. Projektet omfatter både forsøg med et selvstændigt teknologifag og med teknologi i fag. Forsøget er et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem 46 skoler.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Roland Hachmann
Steen Juhl Møller 
Tina Hejsel

Om projektet

Det er ofte blevet hævdet, at de danske lærerseminarier og den danske læreruddannelse er præget af N.F.S. Grundtvigs skoletanker. Nogle ser det som et særligt dansk dannelsesmæssigt adelsmærke og andre som en forhindring for en nødvendig international harmonisering af læreruddannelsen i retning af øget forskningsforankring.

På trods af den efterhånden omfattende forskning i folkeskolens og seminariernes historie (fx Dansk Læreruddannelse I-III, 1991-2005 og Dansk Skolehistorie I-V, 2013-2014) er der imidlertid ikke foretaget en nærmere undersøgelse af Grundtvigs og grundtvigianismens indflydelse på de danske seminarier. Den er snarere blevet underforstået eller blot postuleret.

Projektmedarbejdere

Hans-Henrik Hjermitslev

Om projektet

At mindske ulighed i uddannelse. Projektet tager afsæt i en aktuel problemstilling, der omhandler ulighed i uddannelse. Via observationer og kvalitative interviews udforskes en skoles interventionsindsatser i forhold til udsatte børn og unges skoleliv. Projektet bidrager med viden om, hvilken betydning interventionerne har for børn og unges deltagelse i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Projektmedarbejdere

Christina Holm Poulsen 
Lene Krogstrup Jakobsen

Om projektet

Projektet fokuserer på indholdsvalget i litteraturundervisningen i Danskfaget. I projektet foreslår vi at arbejde med abstruse, komplekse og eksperimenterende tekster. Projektet vil i en dannelsesorienteret, hermeneutisk og humanistisk tilgang til danskfaget udvikle danskdidaktiske principper for indholdsvalg og udvikle didaktiske greb til støtte for undervisningen i og med komplekse og abstruse tekster

Projektmedarbejdere

Dorthe Carlsen
Rikke Christoffersen Denning
Max Ipsen

Om projektet

Formålet med dette kvalitative casestudie er at belyse, hvordan danske skoleledere håndterer forventningen om at besøge og observere undervisningen på deres skole, hvilke strategier de anvender og hvilke udfordringer de oplever i den sammenhæng. Casestudiet vil indgå i en diskussion af nyere forskning i ledelse for læring, som er optaget af hvordan skoleledelse kommer tættere på pædagogisk praksis og kan have indflydelse på at fremme elevers læring.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Anne Gregersen
Inga Stein Michelsen
Henrik Sønnichsen

Om projektet

En analyse af læreres grænsesætning, når de møder elever i adfærdsudfordringer. Projektet tager afsæt i en problemstilling om udfordringer, lærere har i mødet med elever og udfordrende adfærd. Hvordan der sættes grænser, og hvilke pædagogiske overvejelser lærere gør sig, når elever udfordrer normerne for god adfærd.  Projektet vil basere sig på et casestudie bestående af observation af undervisning samt lærer- og elevinterviews på to folkeskoler, som er tilknyttet UC Syds universitetsskoleprojekt

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Søren B. Scleicher Andersen
Rikke Osbahr Ebsen

Om projektet

Projektet undersøger med udgangspunkt i sociokulturel teori læsevejlederes meningsskabelse i data-brug i forberedelse, i dialoger sammen med skoleledelse samt i vejledningssituationer. Ved brug af metoden shadowing (skygning) undersøges, hvordan 5 læsevejlederes meningsskabelse i databrug finder sted i folkeskolen. Projektet vil udvikle praksisanbefalinger ift. organisering af vejledning generelt og ift. databrug for læsevejledere specifikt.

Projektmedarbejdere

Karina Kiær
Thomas R.S. Albrechtsen

Om projektet

Projektet ”Praksisfortolkninger af læremidler” har til formål at kortlægge og bidrage til en forståelse af læreres og elevers brug af didaktiske læremidler. Nærmere bestemt er genstandsfeltet didaktiske læremidler, analoge som digitale, som led i et bredere læremiddellandskab med semantiske og funktionelle læremidler, i hhv. dansk, matematik og naturfag.

Projektmedarbejdere

Thomas R.S. Albrechtsen
Dorthe Carlsen
Lene Illum Skov
Hildegunn J. Johannesen 
Karina Kiær
Mie E. Jensen 
Rasmus Henrik Jensen 
Dagmara Clausen

Om projektet

Projektet tager afsæt i en aktuel problemstilling, der omhandler skolefravær og mistrivsel. Via observationer og kvalitative interviews har projektet til hensigt at bidrage med viden i forhold til, hvad skolevægring ser ud til at handle om, når skoleproblemer og mistrivsel udforskes fra børns perspektiver. Projektet vil bidrage med viden, der kan udvikle og kvalificere samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre i deres bestræbelser på at understøtte børns skolegang, når fravær udgør et problem.

Projektmedarbejdere

Christina Holm Poulsen
Anne Thiim Stochholm
Rune Karlsson

Om projektet

Projektet indskriver sig i en aktuel debat om ledelse i folkeskolen og specifikt, hvilken betydning områdeledelse som organiseringsform på skoleområdet har for strategisk-, administrativ- og pædagogisk ledelse. Projektet er baseret på mixed methods og kvantitative og kvalitative data. I forskningsprocessen inddrages skoleledelser som medforskere med egne artefakter.

Projektmedarbejdere

Christian Quvang
Hans-Henrik Jessen 
Ole Steen Nielsen
Christina Hvas Andersen

Om projektet

Dette 2-årige projekt undersøger, gennem klasserumsstudier, hvilke didaktiske implikationer den nye faglighed teknologiforståelse har for lærernes undervisningspraksis i folkeskolen. Ud fra et virksomhedsteoretisk perspektiv er der særligt fokus på transformationer af lærerens sprogliggørelse og handlinger i forhold til at udvikle, gennemføre og evaluere didaktiske designs med afsæt i teknologiforståelsesfagligheden.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Steen Juhl Møller
Peter Holmboe

Om projektet

I et tæt samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler etableres et nationalt vidensnetværk, der får til opgave at udvikle og afholde kompetenceudviklingsforløb om teknologiforståelse for professionshøjskoleundervisere med afprøvning af forløb for studerende, grundskolelærere og øvrigt pædagogisk personale. Kompetenceudvikling og afprøvning sker med afsæt i teknologiforståelse ‘som fag’ og matematik på efter/videreuddannelser, samt med afsæt i teknologiforståelse ‘i fag’ koblet til matematik, billedkunst samt håndværk og design på læreruddannelser.

Projektmedarbejdere

Roland Hachmann
Nada Meri Pedersen
Steen Juul Møller
+ UC ’er og Universiteter

Om projektet

FGU-institutionerne har med opstart august 2019 fået virksomhedsoverdraget VUC- og produktionsskolelærere, som i et ”tværprofessionelt” teamsamarbejde skal udvikle fælles didaktik og praksis hen mod en fælles lærerprofession. Projektets formål er skabe forskningsbaseret viden om, hvilke udfordringer der opstår ifm. faggruppernes opgaver, roller, ansvar, videndeling, til brug for deres fortsatte kompetenceudvikling.

Projektmedarbejdere

Helle Bjerresgaard
Lisbeth Baad Nielsen

Om projektet

Forskningsprojektet søger at skabe viden om hvordan pædagogers arbejde med dokumentation af deres praksis og refleksion over denne, kan kvalificere pædagogernes bidrag til lærer- og pædagogsamarbejdet i grundskolen. Genstandsfeltet for dokumentationen vil være deres pædagogfaglige handlinger ind i undervisningens handlesammenhænge og i deres samarbejde med lærerne.

Projektmedarbejdere

Cristina Gulløv
Ole Steen Nielsen

Om projektet

Projektet vil – ud fra et dannelsesorienteret og almenpædagogisk perspektiv – undersøge og beskrive socialøkonomiske virksomheder som eksempler på dannelsesfællesskaber. Vores primære interesse er de unge medarbejderes medvirken i lokalsamfundet, hvilken betydning denne medvirken har for de unges dannelse og endelig, hvordan dette spiller sammen med lokalsamfundets dannelse. Forskningsdesignet bygger på kvalitative metoder.

Projektmedarbejdere

Doris Larsen 
Jonna Nøttrup

Om projektet

Der ansøges om støtte til at formidle empirisk viden i artikelform om fysisk og mental sundhedsfremme på voksen udsatte-området med særligt fokus på hvordan den sundhedsfaglige profession kan spille sammen med den socialpædagogiske praksis på væresteder og  bosteder. Projektet er tværgående mellem mindst 3 uddannelser på UC SYD og leverer, udover empiri fra projekt under Sundhedsstyrelsen, også et forskningsreview over viden om fysisk og mental sundhedsfremme på voksne udsatte området.

Projektmedarbejdere

Tina Harlev Nielsen
Kristoffer Thorn Poulsen
Tine Hedegaard Bruun
Christina Prinds

Om projektet

Projektet er en empirisk mixed-methods undersøgelse i perioden 2019- 20 af betydningen af og sammenhængen mellem den formelle og uformelle kommunikation i samarbejdet mellem sygeplejersker, jordemødre og andre professionelle på svangre-barselsafsnit eller patienthoteller med udgangspunkt i tværfaglig teori, modeller og undersøgelses metoder udviklet til og anvendt i analyse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i folkeskolen.        

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Helle Bjerresgaard
Rikke Lise Steffensen
Dorte Larsen

Om projektet

Forskningsprojektet har til hensigt at undersøge, hvordan pædagogisk faglighed udvikles og udfoldes i det pædagogiske handlerum, som rammesættes af borgernes ønsker, socialpolitiske målsætninger og kommunale styringselementer (Voksenudredningsmetoden, Bestiller- udfører-modellen og §141handleplaner). Konkret tilrettelægges projektet som et kvalitativt (kritisk) casestudie med anvendelse af feltstudiemetoden som primær data-indsamlingsmetode. Konkret tages udgangspunkt i et kommunalt Bo- & Aktivitetscenter for mennesker med funktionsnedsættelser, som har medvirket i projekt; Metoder i Botilbud.      

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Jonna Nøttrup
Kristoffer Thorn Poulsen
Jens Astrupgaard

Om projektet

Forskningsprojektet ´én plan som grænseobjekt´ har til formål at afdække hvordan praksis er i kommunerne ift. at skabe sammenhænge på tværs af forvaltninger med den nye lov ´en plan´. Forskningsprojektet ligger derfor i forlængelse af projekt ´handleplaner som grænseobjekter´. Forskningen gennemføres i 2019-2010, ud fra et mixed-method design hvor forskellige niveauer af aktører inddrages for at udlede implementeringsmuligheder og -barrierer i arbejdet med én handleplan.

Projektmedarbejdere

Anne- Marie Tyroll Beck
Tina Harlev Nielsen
To studerende fra socialrådgiveruddannelsen
Bo Morthorst Rasmussen som sparringspartner   

Om projektet

Forskningsprojektet er en kvalitativ undersøgelse af, hvad et community psykologisk perspektiv er i klubtilbud og hvilke kendetegn på community psykologi, der kan identificeres. Projektet bygger på triangulering af data fra interviews, observationer og fokusgruppeinterview af klubpædagoger i tre klubtilbud. Forskningsprojektet bidrager med viden om, hvilken betydning pædagogens kompetencer spiller, og hvilke potentialer der ligger i en community psykologisk tilgang.

Projektmedarbejdere

Brian Mørk
Lena Knudsmark
Annette Knudsen

Om projektet

Esbjerg Kommune er en af de kommuner i Danmark, der laver flest familierådslagninger og her er tale om et af de største      forskningsprojekter på dette område, der involverer en række delundersøgelse fx en løbende kvantitativ undersøgelse med spørgeskemaer for hver familierådslagning og opfølgning, der kombineres med data fra DUBU og kontoplanerne. Der er ligeledes en kvalitativ undersøgelse af børneperspektivet i familierådslagning, mfl. Al databehandling foregår internt i kommunen med hjælp fra deres specialister.        

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Anne-Mette Sandgaard, Medforsker fra Esbjerg Kommune 

Om projektet

Antallet af klager til landets borgerrådgivere om forrået og uretfærdig sagsbehandling er steget markant. Men hvad skyldes denne forråelse? Hvad er konsekvenserne og hvorledes forebygges og bekæmpes det bedst muligt? Disse spørgsmål søges belyst gennem et litteraturstudie og empiriske undersøgelser.

Projektmedarbejdere

Heidi Fisher Eskildsen
Kristoffer Thorn Poulsen
Lulu Johanne Hjarnø Pedersen

Om projektet

Gældens sociale dynamik er et underbelyst forskningsfelt i Danmark, også selvom et stigende antal borgere er overgældssat. Forskningsprojektet har til formål at undersøge nedadgående social mobilitet og klassespecifikke copingstrategier som følge af gæld. Forskningsprojektet har et primært fokus på borgeren, og sekundært på gældsrådgiveres evne til at forandre den gældsattes livssituation. Det metodiske design bygger på life-course traditionen, og tilgangen er baseret på analyser af borgercases og interviews. Resultaterne vil kunne bruges aktivt til at eksemplificere nye fattigdomsproblematikker, udfordringer ved det tværsektorielle samarbejde og helhedsorienterede socialt arbejde på tværs af sektorer. Gældsrådgivning er massivt underbelyst på socialrådgiveruddannelsen. Det er til trods for, at en stigende andel af udsatte kæmper med gældsproblemer.

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Anne-Marie Tyroll Beck
Samuel P. Jones
Theepa Sivasubramaniam

Om projektet

Forskningsprojektet har fokus på børn- og familiemyndighedens metodiske og tværprofessionelle tilgang i afdækningen og inddragelsen af barnets/den unges familie og netværk i løsningsmodeller med særligt fokus på far, bonusfar og deres familie og netværks inddragelse. Der er tale om et empirisk mixed methods studie, der indeholder en komparativ kvalitativ og kvantitativ analyse af tre kommuners praksis.

Projektmedarbejdere

Bo Morthorst Rasmussen
Jeanne Vogt
Sabina Jæger

Om projektet

Dette projekts udgangspunkt er behovet for og ambitionen om at ændre socialfaglig praksis i forhold til at anvende et bredere og ressourceorienteret sundhedsperspektiv. Den gennemgående ide bag projektet er, at socialrådgivernes tilgang til egen praksis skal ændres ved, at praksis bliver identificeret, diskuteret og reflekteret både ved at beskrive denne, men også ved at andre aktører forholder sig til deres oplevelse af og syn på denne raksis. Problemformulering: Hvordan kan sundhedsperspektiver i et ressourceperspektiv kvalificere det sociale arbejde med børn og unge?

Projektmedarbejdere

Carsten Kronborg Bak
Jørn Henrik Enevoldsen
Anette Nielsen

Grundet bedre medicinsk behandling og en aldrende befolkning vil antallet af folk som lever med langvarige følger af stroke højest sandsynligt stige. Kortere indlæggelsestider betyder, at mere rehabilitering foregår i kommunerne. Dermed opstår der behov for nye løsninger til at støtte stroke-overleveren og dennes pårørende.

Brugerinvolvering har vist sig at øge stroke-overleverens empowerment og autonomi. Yderligere har informations og kommunikationsteknologier (ICT) vist sig at have potentiale som et alternativ og supplement til eksisterende stroke-rehabilitering. Desværre understøtter mange eksisterende ICT-løsninger ikke person-centreret og sammenhængende stroke-rehabilitering. 

Formål med projektet
Det overordnede mål med projektet er ved hjælp af brugerinvolvering at udvikle og teste en ICT-løsning til at støtte stroke-overleverens og den pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment indenfor person-centreret stroke-rehabilitering.

Projektets faser 

1. Fase: Viden genereret via et scoping review, samt relevante stakeholders oplevelser (stroke overleveres, pårørendes, terapeuters) vedrørende inddragelsen af ICT-løsninger i stroke rehabilitering (2015-2020). 
2. Fase: Udvikling af en person-centreret ICT-løsning gennem 4 workshops med relevante stakeholders. Løsningen testes i 8 casestudier på tværs af sektorgrænser. ICT-løsningen tager udgangspunkt i den kendte app-løsning “MitSygehus”, og vil blive tilpasset målgruppens ønsker og behov (2021-2022).
3. Fase: En proces-evaluering gennemføres med fokus på stroke overlevernes og de pårørendes oplevelse af sammenhæng og empowerment gennem bruges af ICT-løsningen, samt terapeuternes oplevelser og erfaringer med inddragelsen af ICT-løsningen til at understøtte rehabiliteringsprocessen (2022-2023).

Design and metode
Projektet har et kvalitativt design, med inddragelse af Experience-Based Co-Design i udviklingsfasen, samt Medical Research Council’s guidelines vedrørende evaluering. Data analyseres med brug af Charmaz´ constructivist grounded theory tilgang.

Foreløbige resultater
Inddragelsen af ICT er ikke blot en nødvendighed i samfundet i dag, men patienter og deres pårørende oplever ICT-løsninger værende af større betydning efter stroke. Inddragelsen af ICT-løsninger

• giver patienten og den pårørende en oplevelse af tryghed
• kan fremme aktivitetsniveauet
• kan hjælpe til at kompensere for deficits
• kan hjælpe til at bevare og optage nye sociale relationer
• kan støtte til bedre informationsniveau
• kan forbedre kommunikationen til de sundhedsprofessionelle.

Terapeuterne på sygehusene og i kommunerne inddrager ICT løsninger allerede i vurderingsfasen, og foreslår, at ICT-løsninger kan inddrages i endnu højere grad med henblik på mere person-centreret rehabilitering, herunder bedre og mere individualiseret information (også til den pårørende), bedre kommunikation med patienten/pårørende/tværsektorielt, individualiseret træningsprogram, samt bedre overblik over hele rehabiliteringsforløbet.

Terapeuterne forslår inddragelsen af en app-løsning som kan favne større dele af rehabiliteringsforløbet til denne målgruppe som ofte har komplekse rehabiliteringsforløb.

Et scoping review vedrøende hvilke apps der eksisterer til stroke rehabilitering og hvor i rehabiliteringsforløbet disse understøtter den stroke-ramte er gennemført. 36 artikler blev inkluderet, hvoraf 20 understøtter vurderingsfasen, 13 understøtter træningsdelen. Kun 3 artikler inddrager app-løsninger til at understøtte udskrivningen og deltagelse i hverdagslivet. Ingen af de inkluderede artikler inddrager stroke-ramte med svære kognitive og motoriske deficits. 

Phd studiet er forankret i ”Forskningsenheden for Rehabilitering” under Klinisk Institut på SDU.

Projektmedarbejder

Mille Nabsen Marwaa

Om projektet

Ph.d. projekt. Delprojekt under projektet ”Fitness for alle”, som er et samarbejde mellem bl.a. Realdania, Trygfonden, DGI og SDU. Projektets overordnede formål er at forbedre mulighederne for at mennesker med fysiske bevægelseshandicap kan dyrke fitness i fritiden og derigennem forbedre deres sundhed både fysisk og mentalt. Projekt består af tre dele, en forskningsbaseret forundersøgelse, en ombygning/nybygning af tre eksemplariske fitnesscentre og en erfaringsopsamlende og evaluerende del. Selve ph.d.-projektet fokuserer på den første del, den forskningsbaserede forundersøgelse, og vil benytte review, spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterviews.

Projektmedarbejder

Helene Nikolajsen

Projektmedarbejder

Sally Ellen Wulff Jørgensen

Projektmedarbejder

Kim Michele Feder

Om projektet

Formålet er at beskrive, undersøge og skabe et bedre evidensgrundlag om den muskuloskeletale sundhedstilstanden og behovet for sundhedsfremmende indsatser hos danske erhvervsfiskere i det udviklende og udfordrende arbejdsmiljø.

Erhvervsfiskere udfører arbejde i udfordrende og belastende stillinger; deres arbejde er præget af gentagende arbejdsbevægelser og anstrengende arbejdsstillinger samt er afhængig af en masse ydre faktorer såsom vind, regn og havets bevægelser. Fiskeri er ofte blevet betragtet som et af de farligste erhverv, som en konsekvens af den højere dødelighed samt en større procentdel af forskellige sygdomsbetingede hospitalskontakter. Gennem de sidste 20 år er et øget antal af sikkerhedsforanstaltninger blevet udviklet samt en række strukturelle ændringer i det fysiske arbejdsmiljø i fiskerisektoren er foretaget. Alligevel ses der ingen klar tendens til forbedring i fiskernes muskuloskeletale smerter i dag i forhold til tidligere.

Projektets primære fokus er at undersøge, hvilke dele af arbejdet gennem et livsforløb som erhvervsfisker hænger sammen med muskuloskeletale sygdomme? Mental sundhed, strukturelle ændringer i arbejdsmiljøet, levetid, arbejdseksponering og brug af smertestillende behandling vil undersøges i dybden.

Projektet består af flere dele: Først en udarbejdelse af en systematisk review omkring muskelskelet lidelser his erhvervsfiskere på verdensplan. Herefter en gennemførelse af en registerbaseret analyse for at undersøge hvilke dele af arbejdet som erhvervsfisker der er sammenhængende med muskelskelet lidelser. For at analysere de dynamiske og udfordrende arbejdsmiljø sammen med de kroniske arbejdsbelastninger der er til stede, vil teorier fra ”life-course epidemiologi ” såsom ”accumulation of risk”, ”critical period og chains of risk model” blive anvendt. Ideen er at koble tidsafhængige arbejdsmiljø informationer, hospitalsindlæggelser på grund af muskelskeletlidelser indsamlet via registerdata og strukturelle samt politiske ændringer i dansk erhvervsfiskeri over de sidste 30 år. Endeligt vil denne viden danne grundlag for nyt fokus på sundhedsfremmende indsatser.

Projektmedarbejder

Line Remmen

Om projektet

Betydningen af pårørendekompetencer i forbindelse med ældre borgeres akutte hospitalsindlæggelser. Betydningen af pårørendes kompetencer for patientens forløb undersøges i tiden frem mod indlæggelsen, under indlæggelsen samt i forbindelse med udskrivelsen.

Projektmedarbejder

Eva Hoffmann

Om projektet

At blive vasket har afgørende betydning for patienternes livskvalitet og kan medvirke til at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner. Sengebade forbindes med vand og sæbe men vaskeservietter anvendes i stigende grad. Delstudie et: Hvad foretrækker patienterne - en interviewundersøgelse.
Delstudie to: RCT med vurdering af ændringer i bakteriefloraen før og efter" vask med vand og sæbe eller vaskeservietter.
Delstudie 3: En omkostningsmodel.                

Projektmedarbejder

Pia Lysdal Veje

Om projektet

Hvordan opleves og håndteres disse fænomener hos borgeren og hos de sundhedsprofessionelle både i det kommunale tilbud og på hospitals-niveau. Fund fra igangværende forskningsprojekt "Det sene palliative/terminale forløb for borgere med KOL i Sydvestjylland" (nr. 4511707) tyder på, at der hos borgere er en dominerende følelse af utryghed og angst, som kan opstå allerede fra diagnosetidspunktet. Vi ønsker i dette delprojekt en dybere analyse af de fænomener.

Projektmedarbejdere

Bodil Bjørnshave Noe
Marianne Reventlov Husted
Lisbeth Vestergaard

Om projektet

Senfølger efter hjernerystelse (Post Commotio Syndrom). Post Commotio Syndrom (PCS) udgør en belastning for patienter, pårørende og sundhedssystemer. Dette projekt bidrager med en yderligere afklaring af syndromet og diagnosticering. Med udgangspunkt i interventionsbehovet ønsker vi at udarbejde et Mixed methods litteraturreview, der klarlægger den eksisterende viden på området, med særligt fokus på den rehabiliterende tværfaglige indsats.

Projektmedarbejdere

Mille Nabsen Marwaa
Lone Elisabeth Andersen

Om projektet

At beskrive aktuel praksis i relation til den sene palliative/terminale, tværsektorielle og tværprofessionelle pleje og behandling af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Sydvestjylland. Undersøgelsen forventes at kunne identificere udfordringer, dilemmaer og succeser, der er knyttet til organisering og samarbejde om sene palliative og terminale forløb. Aktuelle studie er et forstudie til et ph.d. projekt omhandlende tilrettelæggelse, afprøvning og evaluering af palliative tværsektorielle og tværprofessionelle indsatser for borgere med KOL.          

Projektmedarbejdere

Bodil B. Noe
Lisbeth Vestergaard Hansen
Gitte Andsager Smorawski
Marianne Reventlov Husted

Om projektet

Der er både i Danmark og internationalt et stigende ønske om at øge indsatser i sundhedsvæsenets arbejde relateret til sundhedsfremme. Her er aspekter relateret til mening og eksistens centrale. Dette projekt sigter  mod at kvalificere kommunikationen i svangreomsorgen i relation til eksistentielle temaer gennem udvikling og kvalificering af f.eks. efteruddannelseskurser. I første omgang er fokus rettet mod jordemødre, men projektet er en del af et større netværk med forskellige professionelle foci.         

Projektmedarbejder

Christina Prinds

Om projektet

Projektets overordnede formål er at afdække, hvilke typer af viden / data kommunale beslutningstagere – både på politisk og administrativt niveau – lægger til grund, når de træffer beslutninger, således at både administrationsbachelorer der udarbejder beslutningsgrundlaget og de sundhedsprofessionelle der producerer den kliniske evidens, der skal inddrages i beslutningsgrundlaget, bliver bedre klædt på.

Projektmedarbejdere

Charlotte Banke
Gitte Frydenlund    

Om projektet

Et delprojekt under projektet Effektiv Rehabilitering på Tværs af Sektorer for Mennesker med Inflammatoriske Gigtsygdomme, der er etableret i et samarbejde mellem Kong Christian d. X’s Gigthospital, Forskningsenheden for Almen Praksis, IST, SDU, Sønderborg Kommune, Gigtforeningen samt patientrepræsentanter.                

Projektmedarbejder

Helle Feddersen

Om projektet

Smerteanamnese hos demensramte - en overset udfordring i praksis. Via en systematisk litteratursøgning og individuelle interviews af 25-23 sundhedsprofessionelle i primær sektor, bliver der genereret viden om, hvordan sundhedsprofessionelle vurderer smerte hos borgere med Alzheimers demens. I en dansk kontekst foreligger der et videnshul, som med undersøgelsens gennemførsel kan forbedre mulighedsbetingelserne for smertelindring og dermed bedre livskvalitet hos målgruppen.

Projektmedarbejdere

Maria Toftdahl Sørensen
Dorte Buxbom Villadsen